Hvilken ventetid er værst på flyrejsen?

Hvornår er smertegrænsen nået? Når du står i kø ved check-in, ved sikkerhedskontrollen, ved gaten, i flyet før afgang, på at komme ud ... osv osv. Stem her

Det kan godt være, at selve flyrejsen kun varer tre timer. Men ventetid både før og efter gør ofte turen til en prøvelse. (Foto: Colourbox.com)
Det kan godt være, at selve flyrejsen kun varer tre timer. Men ventetid både før og efter gør ofte turen til en prøvelse. (Foto: Colourbox.com)

Kun få ting her i livet er mere generende for os mennesker end ventetid.

Og kun få steder her i verden - efter kommunismens sammenbrud i Østeuropa - oplever man mere ventetid end på flyrejsen.

I værste fald risikerer du at sidde i bilkø på vej til lufthavnen, hvis du altså ikke lige har valgt at tage toget, der holder stille på grund af sporproblemer.

Ankommet i afgangshallen virker maskinerne til Self Check-in ikke, og køen til den personbetjente skranke svinder nogenlunde lige så hurtigt ind som taljemålet under din seneste slankekur.

Når det endelig lykkes dig at få fat i et boardingkort, må du skyde en hvid pil efter de toldfri indkøb, for igen løber du ind i en 50 meters kø ved sikkerhedschecket. Sveden pibler frem på din ryg, og dit ansigt antager en stadig rødere nuance, mens du tænderbidende skiftevis iagttager dit ur og de mange passager, som ikke forstår, at de på forhånd både skal smide bæltet, tømme lommerne og pakke den bærbare ud af tasken.

Midtergangen spærret
Så er det ellers ud til gaten. Her bliver det i heldigste fald annoncet, når flyet er en halv time forsinket. Men mere sandsynligt er det, at tiden bare går, og de mange mennesker, der allerede har rejst sig op og står klar til at komme ud i flyet, ikke længere tør sætte sig ned. Et par gange undervejs går en ung dame i uniform hen til skranken, hvor boardingkortene verificeres, men hun forsvinder begge gange ud af lokalet igen.

Og så ... endelig kører det. Køen begynder at flytte på sig. Vejen ind til sædet synes farbar. Men i det øjeblik du er drejet om hjørnet ud af den lange finger, der leder til det forjættede land, er der igen kø. Sandsynligvis fordi et eller flere midaldrende par insisterer på at ompakke deres håndbagage, lige efter den er kommet op i boksen for oven. Den kommer ned igen og op. Og ned. Og op ...

Hvornår letter vi?
Endelig fastspændt i sædet og fuld af naiv forventning om en nært forestående takeoff, skimmer du magasinerne, der er fastspændt i lommen foran dig. Men intet sker. Muligvis venter du sammen med 300 andre rejsende på en pilot, eller en kuffert eller 50 daggamle boller med ost, der bliver solgt sammen med en miniaturecola for 600 kroner stykket. Der går mindst en halv time, før flyet bliver trukket ud af gaten. Og nu skal I lette.

Tror du. For der er naturligvis kø på vej ud til runway'en. Du tæller en-to-tre-fire ... i alt otte fly ligger foran den motoriserede sardindåse, du selv sidder i, mens du føler de momentane og hidsige spark i ryggen fra den syvårige møgunge i sædet bag dig. Det er godt, at turen til Bangkok kun varer små 11 timer, tænker du.

Kaptajnen orienterer efter en halv times flyvning om, at man vil forsøge at indhente noget af den halvanden times forsinkelse, men når indflyvningen skal til at gå i gang er der igen kø. I et kvarter cirkler i sammen med en række andre fly rundt om ankomstlufthavnen, og kedsomheden over det tætte skydække bliver kun afløst af tanken om, hvornår I mon løber tør for brændstof.

Fanget i kabinen
Landingen forløber fint. Og det samme gør den ualmindeligt lange tur til gaten. Men derimod går der lang tid, før dørene åbnes. Der ledes muligvis efter en nøgle til gatefingeren. Eller muligvis er den mand, der skal koble den der satans trappe på hjul fast til flyet, faldet i søvn et sted.

Køen i midtergangen er lang. Og den flytter sig ikke. Når det endelig lykkes dig at møve dig derud fra det midtersæde, hvor du har tilbragt hele flyveturen mellem to ildelugtende og overvægtige erhvervschauffører fra Falster, så bliver dit ansigt og i særdeleshed din næse budt velkommen af først en albue og siden en lille håndbagagekuffert på hjul, der har siddet i spænd i bagageboksen. Hjulene kom ud først, konstaterer du, mens du ud af øjenkrogen kan se folk forlade flyet lang foran dig.

Din egen kø er altid langsomst
Der går dog yderligere et kvarter, før du er ude af flyet. Og nu går turen mod bagageafhentningen. Undervejs naturligvis afbrudt af en paskontrol. To nidkære toldere med mørke overskæg og stenansigter tager den med ro, mens fire af deres kolleger ser på fra uåbnede skranker ved siden af. Du vælger den ene af køerne ved vidende, at det konsekvent er den forkerte. Undervejs ser du, at de tyve personer personer, som kom ud af flyet senere end dig selv, glider længere og længere frem i køen ved siden af dig. Din egen kø står stille. Og netop som du overvejer at skifte kø, kommer et nyt hold rejsende fra et andet just ankommet fly, og dit projekt er forpurret.

Hvor er bagagen?
Efter 45 tunge minutter i køen godkender tolderen dit pas, og du finder vej til bagageudleveringen. Mærkeligt nok har ventetiden ikke resulteret i, at din bagage er kommet op på båndet. Det gør den efter yderligere tyve minutter. Og din kuffert er ikke overraskende den sidste, der kommer ud. Undervejs har du overvejet at kontakte skranken for mistet bagage.

Rejsen er ved at være slut. Nu venter kun taxikøen, bilkøen og køen ved hotellets check-in skranke ...