Det tager 21 en halv time at nyde ferien

Sommerclassic: Undersøgelse viser, at der går lang tid, før ferien rigtig starter. Og allerede efter 72 timer efter ankomst bekymrer vi os om hjemturen

Ahhhh! Endelig kan du slappe af. Men så er der også gået næsten et døgn. (Foto: Colourbox.com)
Ahhhh! Endelig kan du slappe af. Men så er der også gået næsten et døgn. (Foto: Colourbox.com)
Følg Ferie

Ny undersøgelse viser, at det tager 21 timer og 31 minutter, før du begynder at kunne nyde ferien.

Mere end 2.000 voksne var med i eksperimentet, og her fremgik det tydeligt, at størstedelen af den tid, der er tilbage af dagen, når man er kommet frem, typisk bliver brugt til at pakke ud, falde ned og falde til.

LÆS OGSÅ:

Feriens glæder er kortvarige

Det er først i løbet af den anden rejsedag, at ferien for alvor kan nydes.

LÆS OGSÅ:

10 gode råd til at undgå stress og sygdom på ferien

Ligeledes viser undersøgelsen, der er foretaget af det globale ferieboligudlejningsbureau HomeAway.com, at en tredjedel af de rejsende allerede begynder at bekymre sig over hjemturen 72 timer efter ankomsten til feriedestinationen.

Og det største stresselement for de ferierende er besværet med at ankomme til destinationen, skriver Daily Mail.

LÆS OGSÅ:

Vi er verdens bedste til at holde ferie

- Vi har virkelig brug for at lære, hvordan vi kan koble af under vores dyrbare ferietid, så vi ikke ender med at spilde næsten en hel dag på at udrede ting og vende hjem mere stressede, end vi var, da vi rejse ud.

- Det virker som om, vi bliver så opslugte af planlægning og research, at vi glemmer årsagen til, at vi ville holde ferie i første omgang, siger Marie Chenallier, talskvinde for HomeAway.com.

LÆS OGSÅ:

Solferien gør dig dummere

Men selv om man kan gøre en del for at stresse ned, så er der en række faktorer, du ikke er herre over. Eksempelvis forsinkede fly, trafikpropper og bagage, der ikke når frem.

LÆS OGSÅ:

Stress af på moderne bondegårdsferie

Omtrent halvdelen af de britiske respondenter anførte, at de var så stressede efter ferien, at de følte behov for en ny ferie umiddelbart efter hjemkomst.

Og 80 procent angav, at de under ferien kæmpede hårdt for at komme op i tid til morgenmadsserveringen og for at få solstole.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind