Sådan driver du stewardessen til vanvid

Sommerclassic: Og det er IKKE ment som en opfordring

Hun er næsten altid sød og smilende. Men måske har hun inderst inde lyst til at låse dig inde på toilettet. Opfør dig ordentligt over for kabinepersonalet. (Foto: Colourbox.com)
Hun er næsten altid sød og smilende. Men måske har hun inderst inde lyst til at låse dig inde på toilettet. Opfør dig ordentligt over for kabinepersonalet. (Foto: Colourbox.com)

For de allerfleste mennesker kan det være en prøvelse at være på arbejde. Men kabinepersonale i særdeleshed kommer ud for lidt mere end os andre.

Således fortæller en unavngiven stewardesse på CNN's rejsesite om, hvordan hun nogle gange har lyst til skrige, når passagerer fra helvede gør livet surt for hende. For hun nærer et spinkelt håb om, at de allermest besværlige passagerer tænker sig om en anden gang, når de har læst dette.

- Lad ikke vores slanke figur, skræddersyede uniform og perfekte smil narre dig. Du vil ikke være uvenner med den person, der bringer dig mad, drikkevarer og sørger for din sikkerhed, når du er fanget i en blikdåse i 12 kilometers højde, lyder det.

Her følger en liste over de allermest irriterende ting for en kabinepersonalet:

1. Brug attituden 'Jeg har betalt for min billet, så derfor kan jeg brokke mig så meget, jeg vil'
- Mit sæde er for småt.

- Flyet er forsinket

- Kaffen er for varm.

- Teen smager sært.

- Flyet er grimt.

Stewardessens svar lyder: Jeg er ked af, at din røv er for fed til sædet. Køb en billet til første klasse næste gang. Flyet er forsinket, fordi din medpassagerer ikke kunne beslutte sig for, hvilken flaske vodka han vil have i den toldfri. Bliv ved med at klage, og din næste gin og tonic bliver mikset med en stilethæl.

2. Brug tilkaldeknappen som en spillemaskine
Med mindre der er tale om et nødstilfælde, så lad som om knappen ikke eksisterer. Der er ca. en stewardesse per 50 passagerer. Rejs dig i stedet op og bed om det, du mangler. Det er desuden sundt.

3. Lad som om du er i en restaurant
Man kan vælge mellem en bøf eller en kyllingefilet. Men alligevel spørger den besværlige passager efter fisk. Flyet har ikke noget køkken, og stewardesserne er ikke kokke.

4. Stil idiotiske spørgsmål
Når du ser et glas med en boblende mørk væske er det formentlig cola. Hvad havde du regnet med? Og ja, den klare væske er vand.

Engang spurgte en passager mig, om vi havde iPads ombord, man kunne bruge. Jeg kunne slet ikke få mig selv til at svare.

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du det perfekte flysæde

5. Grin og hvisk
Det er uhøfligt at tale om nogen bag deres ryg. Det er endnu mere uhøfligt at se på nogen og grine op i deres ansigt og derefter hviske og grine sammen med personen ved siden af dig på jeres eget sprog.

Sidst det skete, parkerede jeg madvognen foran toilettet og fangede den sjove mand derinde.

6. Tal i telefon, når flyet har forladt gaten
'Jeg lader som om, jeg ikke hørte dig bede mig om at slukke den, da jeg ikke tror på alt det der med, at det kan forstyrre flyets instrumenter'.

Det er den sikreste måde at få besætningen til at gå amok. Jeg må indrømme, at jeg nyder at råbe af folk, der ikke slukker mobilen. Jeg lægger ansigtet i meget alvorlige folder og peger på telefonen og sige 'SLUK NU!'

LÆS OGSÅ: Tændt elektronik kan være skyld i flystyrt

Det er svært nok for piloterne at kommunikere med kontroltårnet. De prøver at få flyet til at lette og ønsker ikke at blive ramt af et andet fly, der lander få sekunder senere, fordi et mobilsignal potentielt forstyrrer.

7. Vær en uansvarlig forælder
En ung mor bad mig engang om at hælde kaffefløde i sutteflasken. Du bedes selv have den slags med.

Andre forældre forventer, at kabinepersonalet agerer babysittere, mens de selv laver noget andet. Såsom at tage en lur eller se en film.

Husk. Det er svært nok at være din babysitter.

8. Beklag dig over, at din bagage er for tung.
Stewardesserne lukker gerne skabene over dig. Men at løfte kufferter derop kan vi godt undvære.

Du har slæbt dem hele vejen hertil. Men nu kan du lige pludselig ikke løfte dem længere. Løft dem selv op, eller vi smider dem ud af døren og ned under flyet.

9. Ignorer 'spænd sikkerhedsselen-skiltet
Når det er tændt, tag sikkerhedsselen på. Det er ganske enkelt. Alligevel er der på hver eneste flyvning folk, der insisterer på at skulle på toilettet, når skiltet bliver tændt. Det er til en vis grad forståeligt, hvis du er ved at tisse i bukserne - eller det der er værre. Hvad der ikke er i orden, er de passagerer, der bare vil gå rundt og snakke med andre passagerer. Det kan være farligt, hvis der er turbulens. Dit ansigt kan smadre ind i en håndvask eller ind i et anden persons hoved.