TV: I 'rummet' med luftballon

I 30 kilometers højde får du oplevelsen af at være i rummet. Billetter koster lidt over 400.000 kroner

Vil du se kloden oppefra? Men kan du ikke mobilisere de 1,4 millioner kroner, det koster at tage en tur med Richard Bransons Virgin Galactic eller de 530.000 kroner med XCOR Aerospace, så er der stadig muligheder.

For til en pris af 416.000 kroner eller cirka det samme som den mest skrabede udgave af en Audi A4 tilbyder World View Enterprises dig en 30 kilometers vertikal rejse væk fra jordoverfladen.

Bloon på testflyvning i 2010 langt over jordens overflade. (Foto: Inbloon.com) Rejsetips - 1. sep. 2011 - kl. 08:18 TV: Med luftballon i rummet - næsten

Det Arizona-baserede firma begynder at sælge billetter i løbet af i år til de første rejser, der er planlagt til 2016.

De amerikanske civile luftfartsmyndigheder FAA har allerede godkendt ballonen og trykkammer-gondolen, der rummer seks gæster og to piloter.

Det betyder, at de rejsende ikke kommer til at opleve vægtløshed.

- At se jorden fra det kulsorte rum vil hjælpe folk til at forstå relationen til vores hjemplanet og universet omkring os, og den vil helt sikkert virke transformerende på vores kunder, siger direktør i World Wiew, Jane Poynter.

Opstigningen ventes at tage et par timer, hvorefter kunderne får to timer ophold i 30 kilometers højde, før turen går ned. Det tager blot en halv time, hvilket dog er en del langsommmere end Felix Baumgärtner. Han sprang i øvrigt fra 38.969,4 meters højde.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere