Sådan får du gratis rejser og hotelophold

Dansk hjemmeside hjælper dig til at udnytte flyselskabernes og hotellernes bonusprogrammer

Rejs løs helt uden at grave dybt i lommerne. (Foto: Colourbox.com)
Rejs løs helt uden at grave dybt i lommerne. (Foto: Colourbox.com)

Lad det være sagt med det samme. Gratis rejser eksisterer som udgangspunkt ikke. Men har du optjent tilstrækkeligt med bonuspoint eller hotelrabatter, så kan du få enten en flyrejse eller en hotelovernatning helt uden beregning.

Og det gode er, at du ikke nødvendigvis behøver at rejse lige så meget, som du tror, for at gøre dig fortjent til disse fordele.

Se også: Fuel dumping - sådan får du en billigere flybillet

Det er grundtanken bag hjemmesiden Bonusfeber.dk, hvor rejsende deler tips til at bruge færrest muligt penge på nødvendigheder som overnatning og transport.

- De færreste mennesker er klar over, at hvis man blot vælger det rigtige flyselskab på turen til Thailand, så har man optjent bonuspoint nok til en gratis indenrigsrejse, siger Flemming Poulsen, der er medstifter af sitet.

Se også: Bestil flybilletten 49 dage i forvejen og spar penge

- Det samme gælder hoteller. Med de rigtige kampagner og det rigtige hotelvalg er der kort vej til gratis overnatninger, hvor man på den rigtige hotelkæde - med kun to betalte overnatninger - kan få mulighed for en gratis overnatning en anden gang.

Se også: Her får du mest storby og solskin for pengene

Folkene bag Bonusfeber.dk har selv optjent bonuspoint i mange år og rejser hvert år ud i verden uden at betale for hverken flybilletter eller hoteller.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere