Her er verdens dyreste og billigste taxier

Norge er dobbelt så dyr som Danmark

London-taxierne er langt billigere end de danske. Til gengæld er de i flere undersøgelser blevet kåret som verdens bedste. (Foto: Michael Hart)
London-taxierne er langt billigere end de danske. Til gengæld er de i flere undersøgelser blevet kåret som verdens bedste. (Foto: Michael Hart)

Synes du, det er dyrt at køre i taxi i Danmark? Så skulle du bare rejse til Norge. Her er det dobbelt op på prisen.

Det viser en undersøgelse foretaget af Forex Bank.

Omvendt er prisen for en tur i Thailand kun en tolvtedel af prisen herhjemme og altså 25 gange billigere end i Norge.

Se også: Taxakrig i Paris

Generelt kører vi dog også langt mere i taxi i udlandet end i Danmark. Undersøgelsen viser således, at det kun bliver til 0,4 taxiture om ugen herhjemme, mens vi gennemsnitligt kører i taxa 3,3 gange i løbet af en uges udlandsrejse.





- Som turist i udlandet kan det være svært at finde ud af de lokale busser og toge, så mange vælger i stedet at tage en taxa. Men selv om det kan være svært at regne prisen ud, når der skal betales i udenlandsk valuta, bør man være opmærksom på de lokale taxapriser, for det kan hurtigt vise sig at blive en dyr fornøjelse.

Se også: Her er verdens værste taxichauffører

- I øvrigt skal man være opmærksom på, at det i mange lande ikke er muligt at betale med kort i taxaerne, fortæller Joakim Husted, nationschef for valutavirksomheden Forex Bank.

Der er flere måder, prisen for en taxitur er skruet sammen. Nogle har et høåjt startegebyr, mens kilometerprisen er lav. I andre lande er tiden en faktor.

Se også: Her er verdens bedste taxier

I Norge må man dog gennemsnitligt af med godt 220 danske kroner for en køretur på 5 km. I Thailand koster samme tur kun godt 9 kroner, mens 5 km. herhjemme i Danmark gennemsnitligt koster 115 DKK.

0 kommentarer
Vis kommentarer