Her er verdens værste cocktailnavne

Var det noget med en Ass Juice, en Dirty Diaper eller en Cocksucking Cowboy? Vi har fundet en række af verdens værst navngivne drinks

Det kan se så uskyldigt ud i glasset. Men hvad mon disse tre unge kvinder drikker? (Foto: Colourbox.com)
Det kan se så uskyldigt ud i glasset. Men hvad mon disse tre unge kvinder drikker? (Foto: Colourbox.com)

Var det noget med et glas Ass Juice? Eller måske en Knob Cheese Martini?

Nej? Det er ellers navne på cocktails. Usædvanlige navne måske. Men ikke desto mindre navne på sammenblandede væsker med og uden alkohol, der kan sælges ganske lovligt fra en bar.

Se også: Her er verdens stærkeste sprut

Der findes både mere og mindre opfindsomme cokctailnavne i alle dele af verden, og man kan dele dem op i en række temaer. Nogle cocktails og drinks er således opkaldt efter ingredienserne, andre efter udseendet, mens nogle har fået navn efter genstande, oplevelser eller følelser - og naturligvis kropsvæsker.

Blandt sidstnævnte - og en af de mere almindelige af slagsen - er et Cumshot. En ubehagelig blanding af Bailey's og Rose's Lime. Den syrlige lime lægger sig oven på kaffelikøren i glasset, men når de mødes i munden, koagulerer væskerne, og det føles som at få en klat mandlig befrugtningsvæske i munden (siges det).

Se også: Sodavandsis med tequila og guldflager

Også selve etablissementets beliggenhed og beskaffenhed kan have indflydelse på navnene.

Således kan man på en homobar i det indre København bestille en Ømme Nosser, mens man i badebyen Løkken i det nordvestlige Jylland kan få serveret en Gylle-Jens, der (så vidt denne signatur husker) er et shot.

Se også: Bar opkalder cocktail efter forsvundet fly

Men hvad er egentlig det værste navn, der nogensinde er blevet brugt til en drink, en cocktail eller et shot?

Vi har set os lidt omkring for at finde en perlerække af de mest uappetitelige her. Men har du smagt dem, der lyder værre, så skriv dem endelig i kommentarfeltet under artiklen.

Blowjob (ja, det kan jo aldrig blive akavet, når man henvender sig til bartenderen)

Cocksucking Cowboy (vi takker nej herfra, men den er givetvis et hit på Brokeback Mountain)

Slippery Nipple (den er da lidt sød)

Malibukaki Daiquiri (kun til den modige og eventyrlystne kvinde)

Bloated Bag of Monkey Spunk (fy, for helv...)

Penis Extension (måske virker den)

I'm On The Dill, You Can Cumin Side Me (jeps, den er med både dild og spidskommen)

Alien Secretion (den er grøn og klistret og indeholder både melonlikør og ananasjuice)

Grape Victim (den er smagløs på flere måder)

Dirty Diaper (farven får den blandt andet af vodka, amaretto, Midori og Southern Comfort)

Sex on My Face (med blandt andet whisky, Malibu og bananlikør)

Red-Headed Slut (bestil ikke denne til din rødhårede veninde)

Anus Burner (tequilaen, jalapeñoen og chilisaucen sørger for, at du får glæde af den i flere omgange)

The Leg Spreader (et forsøg værd på første date)

Afghanistani Whore (det bliver næppe mere politisk ukorrekt, men sandsynligvis et hit blandt amerikanske marinesoldater på orlov)

Blue Balls (den internationale udgave af ømme nosser)

Se også: Orgi-E: Sådan bliver du Vestegnet

0 kommentarer
Vis kommentarer