Din skivoks er fyldt med kemikalier

Forbrugerkemi.dk anbefaler, at du tjekker ski-smørelsen for skadelige stoffer, før du tager på skiferie

(Foto: Mathias Christensen)
(Foto: Mathias Christensen)

De fleste skientusiaster smører deres ski med voks, inden de suser af sted i sneen. Men de færreste er klar over, at de kan risikere at indånde giftige dampe fra skivoksen, når de smører voksen på.

Mange skivokse indeholder nemlig farlige flourstoffer, som generelt er mistænkt for at kunne påvirke mennesker, miljø og dyr.

– Flourstofferne får dine ski til at glide bedre ved at afvise vand og smuds, og derfor er de populære at bruge i mange skivokse. Men flourstofferne er også mistænkt for at være hormonforstyrrende, og derfor råber mange forskere lige nu vagt i gevær, fortæller Rikke Bille, Souschef hos Informationscenter for Miljø og Sundhed.

Læs også: Skisnobbernes sneparadis

Skader miljøet
Forskere har målt forholdsvist høje koncentrationer af flourstoffer i professionelle skismøreres blod. De forhøjede koncentrationer skyldes, at luften i værkstederne kan indeholde høje koncentrationer af fluordampe fra skivoks.

Selv om fritidsskiløbere ikke på samme måde bliver udsat for stofferne i mange timer hver dag, så mener Rikke Bille, at der er stor sandsynlighed for, at selv små påvirkninger på længere sigt kan være skadelige for mennesker og ikke mindst for miljøet.

– Når naturen og mennesker gentagne gange bliver udsat for flourstofferne fra skivoksen, så kan det med tiden påvirke mennesker negativt. Forsøg har vist, at stofferne kan nedsætte mænds sædkvalitet, medvirke til fedme og være kræftfremkaldende, fortæller Rikke Bille.

Læs også: Hold feriefedtet på afstand

Voks uden kemikalier
Vil du undgå de farlige kemikalier, når du køber skivoks, anbefaler Rikke Bille, at du tjekker producentens hjemmeside eller spørger din skivoksforhandler til råds.

Det kan dog være svært at gennemskue markedet, for selv om der ikke står noget om fluor, betyder det ikke nødvendigvis, at skivoksen er uden de farlige stoffer. Det er nemlig ikke lovpligtigt, at det skal stå på voksen.

Voks skiene udenfor
Rikke Bille anbefaler desuden, at du altid sørger for at have god ventilation, når du fjerner skivoks og smører dine ski. Hvis det er muligt, så ryk det eventuelt udenfor. Det er generelt en god ide at undlade at opbevare sine ski og voks i de rum, hvor du opholder dig meget. Vil du helt sikre dig at undgå de farlige stoffer, råder Rikke Bille dig til at bruge ski, som ikke skal smøres.

På www.forbrugerkemi.dk kan du finde flere råd til at undgå flourstofferne i din hverdag.

Læs også: Fra støv til kystperle

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere