Danske børn er flyvende

Vi har Europas mest berejste børn

Danske børn er ikke blot vant til at flyve. De er også søde om bord. (Foto: Colourbox.com)
Danske børn er ikke blot vant til at flyve. De er også søde om bord. (Foto: Colourbox.com)

Vi danskere er et berejst folkefærd. Og vores poder er ingen undtagelse. Faktisk er de danske børn på en klar europæisk førsteplads, når det gælder om at flyve med deres forældre.

Det fremgår af tal fra rejsesøgesitet Skyscanner.dk, der er baseret på det totale antal søgninger foretaget på flyrejser på Skyscanners sites og apps i Europa i hele 2012.

Af det totale antal danske søgninger er således hele 9,2 procent rejser med børn.

LÆS OGSÅ:

Se også: Italien og Spanien er bedst til børn

Næstmest flyvende er de norske børn, hvor det tilsvarende resultat er 8,1 procent, mens svenske børn kommer ind på tredjepladsen med 7,9 procent af søgningerne.

Ganske anderledes ser det ud længere sydpå, hvor man finder de mindst berejste børn i Italien, Tyskland og Spanien.

SE OGSÅ:

Rejsetips - 17. okt. 2012 - kl. 09:11 TV: Fremtidens fly for børnefamilier

Sidstnævnte som den absolutte bundskraber med kun 3,8 procent af søgningerne på flyrejser i 2012 indbefattende børn.

Og en tidligere undersøgelse har endda vist, at europæiske rejsende synes, at danske børn er de artigste småfolk om bord på et fly.

LÆS HER:

Se også: Danske børn er mest artige

- Danske - og skandinaviske familier generelt - har større tilbøjelighed til at rejse sammen som en hel familie sammenlignet med familier fra andre europæiske lande. Jeg tror, det skyldes to ting. For det første er der en stor skandinavisk tradition for at tage hele familien med på charterferie i løbet af den kolde og mørke vintertid.

- For det andet ligger Skandinaviske familiers økonomiske formåen givet over det europæiske gennemsnit, så der er bedre råd til at få hele familien med på ferie, siger Maria Paulsen, marketingassistent hos Skyscanner og tilføjer:

- Og noget tyder på, at jo mere flyvante børn er, desto bedre opfører de sig også om bord.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere