Kvinder søger efter kvinder til rejsen

Rejsende kvinder vil ikke gå på restaurant alene - ny portal vil hjælpe dem med at finde en kvindelig middagspartner

Det er ikke sjovt at tage alene i byen, så rejsende kvinder søger hinanden på nettet nu. (Foto: Flickr/ParkwayIns)
Det er ikke sjovt at tage alene i byen, så rejsende kvinder søger hinanden på nettet nu. (Foto: Flickr/ParkwayIns)

- Et bord til en, tak.

Sætningen er rædselsvækkende for mange, og især kvindelige forretningsfolk har det svært med at tage ud og spise på egen hånd, når de er ude at rejse, mener britiske Cressida Howard.

LÆS OGSÅ: Her er det bedst at date

Hun har derfor startet portalen ' Invite for a Bite', hvor kvinder kan søge efter andre kvinder at spise en bid mad sammen med i en hvilken som helst by. I løbet af sidens to måneders levetid, har den haft middagsønsker fra New York City til Addis Ababa.

- Mænd har ingen kvaler. Min mand har går gladeligt alene ind hvorsomhelst efter noget at drikke eller spise. Hvorfor opfører jeg mig så som en tosse, funderer Howard over for CNN Travel.

LÆS OGSÅ: Singler vil ha' sex på ferien

Men siden er kun for kvinder, lover Cressida Howard.

- Så snart du åbner for, at mænd og kvinder mødes til et måltid, bliver det umuligt at skelne siden fra en datingportal.

I skrivende stund søger 57 kvinder en at spise sammen med de kommende dage.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere