TV: Lej løs på Lanzarote

Lanzarote handler primært om afslapning. Men den smukke, golde ø fortjener også en rundtur med lejet bil - gerne uden tag

Når man sidder der på hotelværelsets terrasse og skal opsummere en uges ferie på Lanzarote, så slår det en, at det på én gang er en både enkel og vanskelig opgave. Med selskab af en en kold øl, en skålfuld grønne oliven og en iPad ligger første del af konklusionen ligefor. For bare det velgørende klima, der kun sjældent sniger sig under 20 grader, får et besøg på øen til at minde om et særdeles kærkomment gensyn med en længe savnet ven i en ellers nådesløs dansk vinter.

Stranden i Puerto de Mogán er meget populær blandt børnefamilierne. Den ligger i læ af de omgivende bjerge, og der kun sjældent bølger af en nævneværdig størrelse. Udland - 22. jan. 2013 - kl. 10:56 TV: Gran Canarias charmetrold

Godt hundrede meter fra balkonen glimter aftensolen i Atlanterhavet, der på grund af golfstrømmen aldrig rigtig bliver koldt uanset årstiden, og i det fjerne skimtes et tremastet sejlskib af den slags, der leder tankerne hen på barndommens piratfilm med kanoner, sabeldueller og nedgravede skattekister. Lanzarote er den blot fjerdestørste af de kanariske øer og er langt fra så kendt og besøgt som sine større søskende Gran Canaria og Tenerife.

Og det er her, opgaven bliver svær. For hvad er egentlig øens særpræg? Hvor gør den sig bemærket i forhold til de andre populære danskerdestinationer?

Se også: Kulinarisk på kanarisk

Hånden på hjertet. Dyreparkerne er ikke så overdådige, vulkanerne mindre, og naturen er ikke lige så varieret. Men i stedet for at begræde det, handler det nok snarere om at omfavne det. Som at vælge Aarhus frem for København, eller som at byde hende med de flade hæle op til dans. Måske er hun ved et nærmere bekendtskab langt sødere og sjovere end sine dullede veninder.





Lanzarote er i højere grad øen, hvor du med et forfærdeligt slidt udtryk kan gå ned i gear. For øen er ikke større, end at du kan køre fra syd- til nordspids på godt en time. Trafikken er særdeles overskuelig, vejene i en overraskende lækker stand og sammenlignet med naboøerne er risikoen for køresyge til at overse, da antallet af hidsige hårnålesving er stærkt begrænset.

Se også: Velkommen til månen

Et punkt, hvor man dog ikke ligger man ikke efter naboerne, er strandene. Sorte eller hvide. Det er vidunderlige og rigelige i omfang og skønhed.

Du ligger aldrig som sild i en tønde, og skulle det alligevel ske, at du ligger tæt sammen med andre mod din vilje, så er du selv ude om det. For overalt på øen falbyder det sorte sand sig på enorme arealer, der ikke lader Vesterhavet meget efter.

Det mest klare anbefaling lyder: Lej en bil. Herfra bør du virkelig køre til Famarastranden i nordvest. Her mødes netop Vesterhavets voldsomhed med Nordenglands tronende klipper. Surfere, solbadere og naturelskere forlader deres resorts for halve eller hele dage for at nyde dette enestående syn, der har potentiale til at omvende selv den mest rabiate swimming pool-ekstremist.



Billeje er billigt på Lanzarote. Rejseredaktøren lejede denne spritnye VW Beetle Convertible med automatgear for 70 euro for et døgn.
Billeje er billigt på Lanzarote. Rejseredaktøren lejede denne spritnye VW Beetle Convertible med automatgear for 70 euro for et døgn.


På bordet foran ligger tyve små olivensten, og den kolde øl blev til to. Okay tre. Men det siger vi ikke til nogen. Middagen bliver noget med grillet havbrasen og de på Kanarieøerne så allestedsnærværende saltkogte kartofler og to slags mojosauce - den røde med mild chili og den grønne med koriander. Duften af konens parfume fra badeværelset blander sig med den milde havgus, og de hastige små klap fra stiletterne indikerer, at det er tid til at gå til restauranten.

Det er sidste aften. Og gid dog der ville være syv mere af slagsen, før turen atter gik tilbage til vintermørket, kulden og skrivebordet i København.

Og således faldt åbenbart konklusionen. En rejse, du gerne vil forlænge, er en god rejse. Det bliver forhåbentlig ikke sidste gang, redaktøren går ned i (automat)gear på Lanzarote.

Se mobilvideoen fra Lanzarote i artiklens top.

Ekstra Bladet rejste med Apollo og boede på Clubhotel RIU Paraiso Lanzarote Resort.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere