Berlin for fattigrøve

Du skal gøre mindre og gøre det langsommere for at opleve den tyske storby

Berlin er en by, man indtager med fødderne og øjnene.
Berlin er en by, man indtager med fødderne og øjnene.

Man kan sagtens have et par rigtig gode dage i Berlin uden at skulle bruge formuer.

For mange kan ferier i europæiske storbyer som Paris, Rom og Madrid nemt blive en anstrengende affære, hvor man først for alvor slapper af, når man sætter fødderne på dansk jord igen.

Men sådan bør det ikke være. Og slet ikke i et af danskernes foretrukne rejsemål Berlin.

Den tyske storby inviterer i stedet til at gøre meget mindre langsommere. Berlin skal indtages med øjnene og resten af dine sanser, hvilket man naturligvis ikke gør ved at fare forvirret rundt fra sted til sted.

Hvis der alene er en weekend til rådighed, bør du derfor kun have en enkelt attraktion på listen pr. dag. Eller følge vores anbefaling og lade tilfældighederne føre dig rundt.

NENI serverer mad, som du får den ved Middelhavet.
NENI serverer mad, som du får den ved Middelhavet.

Rejseunivers Ugens rejsemål: Disse 18 vilde øer tager vejret fra dig

God at vandre i
Berlin er en fremragende by at vandre i med et inspirerende byliv, smukke parker og interessante bygninger. Har du et shoppinghjerte, kan du helt sikkert også blive tilfredsstillet over evne.

Selv om det giver god mening at lade sig flyde med strømmen i Berlin, skader det selvfølgelig ikke at være forberedt. Byen har for eksempel et hav af interessante museer med rødder i landets krigeriske fortid og separation i to lande.

Hjemmesiden visitberlin. de er samtidig et godt sted at begynde rejsen. Her kan du få aktuelle nyheder om events og steder, som det før byferien kan betale sig at have på din korte ønskeliste.

Ekstra Bladet var inviteret til Berlin af Motorola Solutions.

Niagara Falls er imponerende at se på, men pas på med at komme for tæt på. Du bliver nemlig lynhurtigt gennemblødt af den massive vandtåge. Rejseunivers Ugens rejsemål: Canada skal spises i små bidder

Fortiden er tydelig mange steder i storbyen.
Fortiden er tydelig mange steder i storbyen.
 

Du får alene ordentligt plads hos Easy Jet, hvis du betaler for at sidde ved nødudgangen. Resten af pladserne er ren kvægtransport, mener vores rejseanmelder.
Du får alene ordentligt plads hos Easy Jet, hvis du betaler for at sidde ved nødudgangen. Resten af pladserne er ren kvægtransport, mener vores rejseanmelder.

Værd at vide

Sådan kommer du til Berlin: Hvis du vil transporteres som kvæg, skal du vælge Easy Jet. Det var den oplevelse, flyselskabet bød på, da vi rejste til den tyske storby. Servicen er helt i bund, og pladsen så trang, at det er ganske uforståeligt, hvordan man kan få lov til det. Jeg kan ikke fraråde selskabet nok. Heldigvis kan du flere gange dagligt flyve til Berlin med andre mere servicemindede selskaber, ligesom der er togforbindelser, busser og mulighed for at køre i egen bil.

Sådan kommer du rundt: Flyver du til byen, skal du først kæmpe dig igennem nogle helt utilstrækkelige lufthavne, men kan på resten af turen bruge Berlins omfattende offentlige transport. Der er også rig lejlighed til at cykle eller gå rundt.

Det skal du spise: Berlin er hjemsted for alle typer af smag og prisniveauer. Vi besøgte restauranten NENI, der ligger på 10. etage på Budapester Straße 40 lige ved siden af Berlin Zoo. Her kan du både til frokost og aften spise fremragende mad med inspiration fra landene ved Middelhavet. Udsigten er fremragende, og personalet venlige, men bestil bord i god tid, hvis du vil være sikker på at få en plads i weekenden og de fleste aftener i ugens løb.

Her skal du bo: Motel One lyder som noget, der er taget ud af en dårlig amerikansk film. Men den tyskejede kæde er alt andet end et lurvet motel. I stedet får man adgang til forholdsvis billig overnatning i godt designede hoteller, der ikke er luksuriøse, men har alt, som du får brug for. Kæden har mere end 17.000 værelser på 63 hoteller i otte lande. Vi boede på Berlin Upper West, der ligger på Kantstraße 163.

17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere