Billigere at bruge mobil på ferien

Forenede Arabiske Emirater kommer nu med i gruppen af lande, hvor det koster det samme som herhjemme at bruge sin mobiltelefon

Dubai er blandt områderne, hvor 3LikeHome nu også får effekt. Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Dubai er blandt områderne, hvor 3LikeHome nu også får effekt. Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix

En megabyte kan koste op til 100 kroner, ligesom det kan være ganske dyrt at tale i mobilen eller sende sms-beskeder, hvis man rejser til Forenede Arabiske Emirater.

Men fra i dag vil prisen være den samme, som man betaler via sit abonnement i Danmark. I hvert fald hvis abonnementet er et 3LikeHome-abonnement.

Se også: Nu bliver mobilsnak i Asien billigere  

Med Forenede Arabiske Emirater kan Teleselskabet 3 samtidig sætte endnu en nål i verdenskortet, som det er ambitionen at dække 100 procent. Der er dog et stykke vej endnu, da 65 lande i dag er dækket.

Forenede Arabiske Emirater er i øvrigt disse syv områder: Ajman, Fujairah, Ras Al Khaimah, Sharjah, Umm Al Quwain, Dubai og Abu Dhabi.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere