Annonce:
Annonce:

Dark Sky: Mørket er en turistmagnet

Stjerner i massevis: Flere steder verden over kan man opleve en mageløs nattehimmel fyldt med millioner af funklende stjerner. Fænomenet kaldes ‘Dark Sky’ og tiltrækker turister i hobevis

Arkivfoto: Johnson Wang/Unsplash
Arkivfoto: Johnson Wang/Unsplash
Annonce:
Følg Ferie

Hvis du er på udkig efter en fortryllende og unik ferieoplevelse, så kan du faktisk opnå det ved blot at drage ud i mørket og se op mod himlen.

Du skal dog være opmærksom på, at det fabelagtige himmelsyn ikke kan foregå et hvilket som helst sted. I stedet skal du søge hen mod de lokationer, som er beskyttet mod lokal lysforurening.

Gør du det, vil du opleve et klart udsyn til den smukkeste stjernehimmel, hvor millioner af stjerner funkler i mørket.

At gå på stjernejagt i mørket er blevet en populær turistattraktion, endda i en sådan grad at fænomenet har fået navnet ‘Dark Sky Tourism’. Kort og godt går turismeformen ud på, at man kan tage på guidede eller selvarrangerede turer ved specifikke områder, hvor stjernehimlen lyser klart.

Annonce:

Her kan man betragte millioner af stjerner, som skinner på den mørke himmel, lede efter stjernetegn, galakser og dvæle ved mælkevejen. Nogle medbringer udstyr som teleskoper og kikkerter, andre nøjes med det blotte øje.

Flere vælger at overnatte under den åbne stjernehimmel og udnytter udsynet som del af en enestående campingoplevelse.

Uagtet hvilken facon man er til, så er man nærmest garanteret en smuk og fascinerende oplevelse på ‘Dark Sky’.

Arkivfoto: Getty Images
Arkivfoto: Getty Images
 

Kæmper mod lysforurening
Kaldenavnet ‘Dark Sky’ referer til en international indsats, som kæmper for at reducere lysforurening. Indsatsen går under navnet International Dark Sky Association (IDA) og er en non-profit organisation, der arbejder for at bevare og beskytte nattemørket.

Lysforurening skyldes menneskeskabte lyskilder såsom gadelamper, billygter, oplyste parker, udendørs stationer og lignende. Den type af lys ændrer naturens naturlige lysniveau, og det påvirker nogle dyre- og plantearter negativt, fordi de er afhængige af mørke og naturligt lys.

Annonce:

I dag har de fleste byer ekstremt meget lys tændt på alle timer af døgnet, og op mod 80 procent af verden er lysforurenet, mens det samme gælder for 99 procent af Europa.

Også størstedelen af Danmark er underlagt lysforurening, og derfor hører det til sjældenheder, at man kan opleve den naturlige, mørke himmel.

Arkivfoto: Getty Images
Arkivfoto: Getty Images
 

Ønsker certificering
IDA uddeler certificeringer til de Dark Sky-områder, som lever op til en række krav – blandt andet skal stederne foretage målinger om nattemørkets dybde.

I januar 2022 var der 195 områder på verdensplan, der har fået tildelt certificeringen som værende et officielt Dark Sky-spot.

Ifølge National Geographics er der dog flere og flere byer på verdensplan, som arbejder på at få certificerede Dark Sky-områder, fordi de ønsker at beskytte de lysfølsomme dyre- og plantearter, fordi de vil tilbyde lokalbefolkningen bedre mulighed for at nyde de mørke himmelstrøg, men absolut også fordi det kan forbedre lokalturismen.

Annonce:

I Danmark er der indtil nu kun ét sted, som er certificeret Dark Sky-område, selv om flere prøver på at få certificeringen. Ved Møn/Nyord kan du opleve stjernehimlen på guidede tours gennem selskabet Dark Sky Møn Guide.

Her kan du opleve Dark Sky

Der er i alt 195 områder i verden, som har fået tildelt certifikatet om at være et Dark Sky-område af International Dark Sky Association. Her er et udpluk af de områder, som du kan besøge i Europa:

  • Møn/Nyord, Danmark

  • Westhavelland Nature Park, Tyskland

  • Cévennes National Park, Frankrig

  • Albanyà, Spanien

  • South Downs National Park, England

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sådan får du mest ud af oplevelsen

Arkivfoto: Getty Images
Arkivfoto: Getty Images
 

Hvis du skal få mest ud af de mørke timer, og du skal opleve Dark Sky på de nordlige kanter, så er det oplagt at gøre det fra september til marts måned. Du kan dog opleve Dark Sky året rundt.

Undersøg på forhånd, om der kommer til at være overskyet, når du planlægger at se den stjernespækkede himmel.

Hvis det er tilfældet, så er det stadig en oplevelse at være i det dunkle mørke, fordi det aktiverer dine øvrige sanser, da det er begrænset, hvor meget du kan se. Husk dog en lommelygte for en sikkerheds skyld, så du ikke farer vild i natten.

Beskyt mørket og undgå lysforurening

Der er nogle få ting, du selv kan gøre, for at undgå lysforurening. På den måde skåner du naturen, imens du også sparer penge på dit energiforbrug. Her er nogle gode råd:

  • Brug kun lys, når det er nødvendigt

  • Oplys udelukkende det område, hvor det er nødvendigt

  • Undgå at lyset er skarpere end nødvendigt

  • Begræns brugen af blåt skær og vælg i stedet lyskilder med varme farver


Hvis økonomien er blevet lidt ekstra presset af ferieudgifter, er her 11 apps, der kan hjælpe dig med at spare penge i en stram tid.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Danskerne har tabt tilliden til politikerne
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: