Annonce:
Annonce:

Det skal du opleve i Sydney

Ikoniske bygninger, smukke strande og blå bjerge: Betagende natur, imponerende bygninger, 100 strande og hippe områder. Australiens største by, Sydney, har hele pakken. Her giver vi dig vores bud på, hvad der ikke må gå din næse forbi, når du besøger den suveræne storby 'Down Under'

Der er ikke mangel på skyskrabere i den gamle straffekoloni. Foto: Sophie Schou Jensen
Der er ikke mangel på skyskrabere i den gamle straffekoloni. Foto: Sophie Schou Jensen
Annonce:
Følg Ferie

Det summer af liv og glade dage ved havnen. Nogle slentrer rundt og suger den gode stemning til sig, mens andre sidder og sipper drinks på en af de mange rooftop-barer.

Blandt andet ved The Glenmore Hotel, som har en vidunderlig udsigt til Operahuset.

Det er svært ikke at blive betaget af Operahuset, som troner ved havnen. Operahuset i Sydney er én af verdens mest berømte bygninger, og så er den ovenikøbet tegnet af danske arkitekt Jørn Utzon og optaget på Unescos verdensarvsliste. Det gør den ikke mindre spektakulær. Tværtimod.

Fra Operahuset er der udsigt til stålbuebroen Sydney Harbour Bridge, som også er blandt de mest berømte bygningsværker i Australien. Den 134 meter høje bro forbinder erhvervs- og boligområdet North Shore med shoppingkvarteret i det centrale Sydney.

Det danske præg på den australske stor by: Operahuset. Foto: Sophie Schou Jensen
Det danske præg på den australske stor by: Operahuset. Foto: Sophie Schou Jensen
 

Annonce:

Shopping og lækre drinks
Vil du svinge dankortet og fylde indkøbsposerne, er det oplagt at shoppe løs i det Centrale Business Distrikt (CBD), der er Sydneys indre by.

Her finder du butikker på stribe på Pitts Street og i den gamle, smukke bygning Queen Victoria, som er en oplevelse at se i sig selv.

Kun en kilometers gang fra shoppingområdet finder du den populære havn Darling Harbour, som er spækket med restauranter, barer, museer, udstillinger, butikker og forlystelser - heriblandt et pariserhjul. Fra den populære havn har du også udsigt til Sydneys skyline.

Darling Harbour er blandt de mest populære steder at besøge. Foto: Sophie Schou Jensen
Darling Harbour er blandt de mest populære steder at besøge. Foto: Sophie Schou Jensen
 

Betagende udsigtspunkter
En overflod af eksotiske planter og blomster fra hele verden møder dig i Australiens ældste have, Royal Botanic Garden. Fra den 30 hektar store have finder du nogle af byens bedste udsigtspunkter.

Blandt andet fra Mrs Macquarie’s Chair, som er et sæde skåret direkte ind i en klippesten. Herfra kan du nyde udsigten over havnen, Operahuset og Sydney Harbour Bridge.

Annonce:

Du har også et perfekt udsyn til en del af Sydneys skyline, som blandt andet rummer byens højeste tårn, Sydney Tower. Tårnet er 309 meter højt og har en 360-graders panoramaudsigt.

Det gør tårnet oplagt til at nyde en drink i baren eller spise i restauranten ved solnedgangstid.

Smukke Sydney Harbour Bridge stod færdig i 1932. Foto: Sophie Schou Jensen
Smukke Sydney Harbour Bridge stod færdig i 1932. Foto: Sophie Schou Jensen
 

Fang de ikoniske bølger
Nogle bliver slynget godt og grundigt rundt, mens andre nærmest svæver på bølgen. De har tydeligvis prøvet det før.

Hundredvis af surfere samles ved én af verdens mest berømte strande, Bondi Beach, som ligger ved området Bondi. Området er dog bestemt ikke kun attraktivt at besøge for surfere. Solhungrende gæster hænger ud på stranden eller går en tur langs kysten.

Én af de mest populære kystruter begynder også ved Bondi Beach og slutter ved Coogee Beach.

Ruten er cirka seks kilometer og byder på et væld af lækre strande, smukke udsigter og ikoniske pools, som ligger helt ned til stranden.

Bondi Beach har meget mere end sandstrand og liggestole at byde på. Foto: Sophie Schou Jensen
Bondi Beach har meget mere end sandstrand og liggestole at byde på. Foto: Sophie Schou Jensen
 

Annonce:

Fra rolig forstad til hipt område
Et væld af farverige fisk gemmer sig under havets overflade ved Shelly Beach, som huser en af de bedste snorkelspots nær Sydney.

Stranden finder du ved forstaden Manly, som du kommer til ved at tage på en 30 minutters sejltur fra Sydney Harbour.

Manly emmer af feriestemning og er et must at besøge. Udover gode snorkelspots er der ofte perfekte bølger til surfere, rig mulighed for at spille volleyball, shoppe og spise god mad på de mange restauranter med tagterrasser.

Foto: Sophie Schou Jensen
Foto: Sophie Schou Jensen
 

Et andet område, du bør lægge vejen forbi i Sydney, er hippe og multikulturelle New Town. Her vil du blandt andet opleve massevis af vintagebutikker, fantastisk streetart, hyggelige caféer og restauranter, hvor du kan få måltider du sent vil glemme.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det skal du opleve i delstaten New South Wales

Er man typen, der er frisk på at vandre i naturen, er Blue Mountains et oplagt sted at snøre de solide sko og bare gå. Foto: Sophie Schou Jensen
Er man typen, der er frisk på at vandre i naturen, er Blue Mountains et oplagt sted at snøre de solide sko og bare gå. Foto: Sophie Schou Jensen
 

Sydney er hovedstad i New South Wales, som er én af Australiens seks delstater. Hvis du besøger metropolen, er det oplagt at udforske resten af delstaten, som blandt andet byder på:

Annonce:

Blue Mountains
Bjerge så langt øjet rækker, vilde vandfald og vidunderlige vandreture. Det er et must at besøge Blue Mountains Nationalpark, som ligger blot 100 kilometer fra Sydney.

Hunter Valley
Er du vild med vin? Så må du ikke gå glip af Hunter Valley. Området byder på et væld af vingårde, vinmarker og vinsmagning, men huser også golfbaner, sparesorts, luftballoner, faldskærmsudspring, hesteridning og hyggelige byer.

Roadtrip langs kysten
Lej en van og tag på roadtrip langs kysten i New South Wales. Gør et stop ved Nelson Bay, som blandt andet byder på en smuk, lille vandrerute og en række lækre strande, hvorfra der er rig mulighed for at se delfiner. Gør også et stop i den lille kystby Seal Rocks.

Et roadtrip langs New South Wales' kyst byder på de flotteste udsigter. Foto: Sophie Schou Jensen
Et roadtrip langs New South Wales' kyst byder på de flotteste udsigter. Foto: Sophie Schou Jensen
 

Du må heller ikke misse den vidunderlige hippieby Byron Bay, som er spækket med surfere samt en masse ’peace, love and harmony’-vibes.

10 finurlige facts om Sydney

1. Beboerne i Sydney kaldes for ‘Sydneysiders’.

2. Sydney ligger på Australiens østkyst omgivet af Port Jackson, som er verdens største naturlige havn.

3. Der bor 5,312 millioner mennesker i Sydney.

4. Sydney blev grundlagt i 1788 som straffekoloni, og Sydney er derfor den ældste by i Australien.

5. Sydney er 1580 kvadratkilometer. Det er mere end det dobbelte af New Yorks størrelse på 780 kvadratkilometer.

6. Sydney huser mere end 100 strande.

7. Sydney blev i december 2022 kåret som den tiendedyreste by at leve i.

8. Sydney Tower er med sine 309 meter byens højeste tårn.

9. Sydney Harbour Bridge måler 1.149 meter og anses for at være den største stålbuebro i verden.

10. Sydneys mest berømte bygning er Operahuset. Ikonet blev designet af den danske arkitekt Jørn Utzon. Det tog 14 år at bygge vidunderet, og det kostede 102 millioner dollars.


Er en lufthavn stort set det værste sted på jorden, du kan tænke dig? Så er denne artikel skrevet til lige præcis dig.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

Bagholdet

Annonce:
Annonce: