Drop hotellet og byt bolig i stedet

Ved at lave et såkaldt ’home exchange’ får du gratis overnatning på rejsen – til gengæld skal du også være klar til at overdrage nøglerne til dit eget hjem

'Bytte, bytte bolig' - er du klar til at overdrage dine husnøgler? (Foto: Flickr/Barney Moss)
'Bytte, bytte bolig' - er du klar til at overdrage dine husnøgler? (Foto: Flickr/Barney Moss)

Boligbytte, eller home exchange, som flere og flere danskere benytter sig af, går i al sin enkelthed ud på, at man bytter sin bolig med en tilsvarende bolig, med alt hvad det indebærer af køkkengrej og slidte sofapuder.

Bytteordningen, som er ganske gratis, administreres blandt andet af firmaet Home Exchange, der har eksisteret siden 1992, hvor det fungerede som et bogkatalog, der blev sendt med posten.

Se også: Bo på verdens mest hjemsøgte hoteller – hvis du tør

I dag er Home Exchange en af de mest brugte hjemmesider til formidling af boligbytteri verden over – og boligbytteri kommer der mere og mere af.

Flere og flere bytter hjem
Antallet af folk, der er interesserede i at bytte hjem, er nemlig tydeligt stigende. Det fortæller Anna Bridgwater, der er PR-ansvarlig for den danske afdeling af Home Exchange, bytbolig.com.

Se også: Her får du brug for adapter på rejsen

Hun mener, at danskerne generelt er tillidsfulde og rejsevante, og at det derfor falder dem nemt at rejse på denne måde.

Og hun understreger, at man kan føle sig helt tryg ved at holde ferie på denne måde.

Se også: Imponerende terrasser lokker dig til en slapper

- Der er selvfølgelig ingen garanti for, at dem, du bytter med, ikke er tumper. Men det værste, vi har oplevet hos os, er altså, at køleskabsdøren ikke var lukket, så maden var blevet dårlig, da husejeren kom hjem, siger hun og tilføjer:

- Folk, der melder sig ind, gør det jo, fordi det er noget, de vil. Og det er en type mennesker, der er tillidsvækkende og tillidsfulde, ellers melder man sig ikke til den slags.

4 kommentarer
Vis kommentarer