Privatpersoner har sjældent ressourcerne til at tage kampen op mod flyselskabers juridiske muskler, når flyrejser er blevet forsinkede eller helt aflyst. Også selv om de på papiret umiddelbart har ret til kompensation.
Den tendens har de fire fynske fyrer, Gustav Thybo, Johan Thybo, Phillip Brechmann og Daniel Møller, valgt at ville gøre en ende på. Derfor har de startet firmaet Flyhjælp – et selskab, der tager passagernes parti i kompensationskampen.
Indtil videre har Flyhjælp udstedt et samlet krav om kompensation på 3,5 milioner kroner – og det er kun en lille sjat af det beløb, som danskerne kunne få tilbage. Ifølge Forbrugerrådet Tænk har befolkningen nemlig omkring en milliard kroner til gode hos flyselskaberne.
Tvunget til landing: Vinge gik i stykker i luften
Lever ikke op til forpligtelser
Det store beløb skyldes ifølge Gustav Thybo, at flyselskaberne ikke overholder deres juridiske forpligtelser om at oplyse deres passagerer om muligheden for kompensation.
- Der er næsten ingen flyselskaber, som fortæller passagerne om deres rettigheder i forbindelse med forsinkede eller aflyste fly. Og hvis passagerne efterfølgende sender flyselskabet en mail med krav om kompensation, afvises det oftest med en besked om, at forsinkelsen skete på grund af usædvanlige omstændigheder, siger Gustav Thybo og tilføjer:
- Derfra starter en juridsk kamp med flyselskabet, som kræver tid og arbejde, hvis man vil have sine penge igen, og det er her, vi kommer ind i billedet. Vi tager den juridiske kamp – helt til retten, hvis det er nødvendigt.

Spis Viagra eller drik dig fuld: Fem bizarre forslag til at kurere jetlag
Gustav studerede jura på Københavns Universitet, inden han tog del i virksmhedsopstarten. Idéen til firmaet kom, da Phillip kontaktede ham for at høre, om han kunne hjælpe. Svigerfamiliens fly fra Tyrkiet havde været forsinket, og de havde hørt, at de var berettiget til kompensation.
- Da jeg kiggede på juraen, synes jeg ikke, det så kompliceret ud. Jeg sendte et krav afsted på deres vegne. Og samtidig hørte jeg om nogle venner, der havde været forsinkede på en tur til Hawaii. Jeg spurgte, om jeg måtte hjælpe dem. Tre-fire uger senere stod der 18.000 kr på deres konto, siger Gustav Thybo.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.