Annonce:
Annonce:

Fik flyskræk i New York

Rejser med datteren: Sanger Marie Carmen Koppel hader at flyve, men elsker at rejse til de europæiske storbyer med sin datter

Marie Carmen Koppel er sanger og har i flere år boet i New York. Idag bor hun i København. Arkivfoto: Linda Johansen
Marie Carmen Koppel er sanger og har i flere år boet i New York. Idag bor hun i København. Arkivfoto: Linda Johansen
Annonce:
Følg Ferie

- Er du den berejste type?

- Det vil jeg ikke sige. Jeg har været en del steder, og jeg har også boet i New York i mange år, men jeg finder faktisk mere ro og glæde i at være hjemme og besøge vores sommerhus på Læsø, når jeg kan slippe afsted med det.

- Jeg har ikke den der udlængsel efter at rejse om på den anden side af kloden. Så vil jeg meget hellere på mor-datter-tur til en europæisk storby.

Marie Carmen Koppel

  • 51 år.

  • Soul- og gospelsanger med adskillige plader på samvittigheden.

  • Har netop udgivet albummet ‘Forgiveness’, som hun både er komponist, tekstforfatter og vokalist på.

  • Giver koncerter på Bornholm, i Esbjerg, Århus og København i løbet af foråret.

- Er det noget, I tit gør?

- Siden Celeste var helt lille, og nu er hun 18 år, har vi gjort det måske en gang om året, når vi begge har haft brug for at få noget kultur ind under huden.

- Når vi er afsted, holder vi meget af at se kunst, kultur og arkitektur og spise god mad og shoppe, og vi har ofte et stramt program for at nå det hele. Selvfølgelig med elastik til, hvis noget interessant dukker op på vejen.

Annonce:

- Hvornår var I første gang af sted?

- Vi var i Rom, da min datter var lige knap seks år gammel.

- Det, jeg husker bedst, er, at hun havde langt hår helt ned til numsen, og alle italienerne råbte 'ciao' efter os, uanset hvor vi gik, og vi spiste italiensk is til morgenmad. Det var en rigtig god tur.

- Hvornår var I sidst afsted?

- Sidste år var vi i Paris i seks dage i efterårsferien. Vi så alt det, man skulle, som Eiffeltårnet og Louvre, og så havde jeg en stribe gode restauranter, jeg havde booket bord på hjemmefra.

- Efterårsvejret var lunt, og himlen blå, og så er Paris jo noget så dejlig at spadsere rundt i.

Arkivfoto: Getty Images
Arkivfoto: Getty Images
 

- Hvilke krav har du til destinationen?

- Jeg har altid været glad for de europæiske storbyer, fordi de ikke ligger længere væk, end at man enten kan køre derhen eller tage toget, og samtidig er de kulturelt og historisk noget helt andet end herhjemme.

- Du vil gerne slippe for at flyve?

Annonce:

- Personligt hader jeg virkelig at flyve. Sådan har det ikke altid været, men noget, jeg har udviklet af alle de gange, jeg skulle over Atlanten, da jeg boede i New York. Så foretrækker jeg andre transportformer, også set fra et klimaperspektiv.

- Hvad kan toget som rejseform?

- Det er en fantastisk måde at rejse på, fordi selve turen også er en rejse i sig selv. Der findes nogle smukke ruter ned gennem Europa, jeg drømmer om at prøve.

- Vi har blandt andet taget toget til Amsterdam, og man kommer helt ned i gear i forhold til, når man stresser gennem lufthavnens security. I toget sætter man sig ind i sin kupe, og næste morgen er man fremme.

Samler du på souvenirs?

- Engang samlede jeg på magneter til køleskabet, men de er blevet pillet ned.

- Jeg kan dog godt lide at købe postkort med hjem, fra de museer vi har besøgt.

- På den måde har jeg altid et spændende kort med en historie ved hånden i stedet for at købe et standard fødselsdagskort.

- Hvad får du ud af ferierne på Læsø?

- Når vi tager til Læsø, er det for at koble helt af. Modsat storbyferierne hvor vi godt kan være helt rundtossede og udmattede af nye indtryk, når vi kommer hjem igen, har vi absolut ingen planer på Læsø. Der gælder det om at slappe af i hver celle i kroppen.

Arkivfoto: Stine Bolther
Arkivfoto: Stine Bolther
 

- Har du et insidertip til, hvad skal man opleve på Læsø?

Annonce:

- Naturen selvfølgelig, og så skal man ikke snyde sig selv for at besøge Saltsyderiet, gå eller ride nogle lange ture langs vandet og spise friskfangede jomfruhummere.

- Er der noget, du altid har med dig i kufferten?

- Nej, men da min datter skulle ud at flyve langt første gang uden mig i forbindelse med en skoletur, gik jeg hele ugen med en kastanje i lommen, hun havde givet mig. Det føltes på en måde trygt.

- Har du nogle rejser i kalenderen i nærmeste fremtid?

- Vi ender nok med at tage til Læsø i påskeferien, og så drømmer jeg om, at min datter og jeg skal en tur til Norge og se nordlys. Min mand er fra Marokko, så til sommer har vi snakket lidt om at tage på roadtrip derned.
 

Sukker du efter sol, og må det meget gerne være billigt? Kom med sydpå for under 2000 kroner lige her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: