4. april er dagen, hvor Austrian Airlines for første gang slår stellet ud for at lande i Vestdanmarks største lufthavn - Billund.
Ligeledes kommer deres rød-hvide østriske fraver til fremadrettet at pryde platformen i Billund Lufthavn tre gange i ugen, når de skal flyve mellem Wien-Schwechat Flughafen og Billund. Det skriver Billund Lufthavn i en pressemeddelelse.
Åbner op for verden
Når Austrian Airlines kommer til at servicere Vestdanmark, får vestdanskerne endnu en netværkslufthavn, der gør det endnu mere fleksibelt at besøge hele verden.
- Wien er et hub, der åbner op for verden med kun ét stop fra Billund, og det er attraktivt med den store erhvervsrejseaktivitet, vi ser fra produktionsdanmark, fastslår Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn, og fortsætter med at fortælle om det netværk, Austrian Airlines supplerer og bliver suppleret af:
- Austrian Airlines er en del af Lufthansa Group, som i høj grad servicerer Vestdanmark, så de bliver et perfekt supplement til hinanden. Flytiderne til Wien kommer til at passe godt ind i deres resterende netværk. Det giver en fleksibilitet, som dansk erhvervsliv har brug for.
Austrian Airlines sætter ligeledes nogle ord på deres samlede udvidelse fra Østrig til fantastiske destinationer i hele verden:
- Vi udvider markant på trafikken i sommeren 2023. Vi er den mest charmerende, tillidsfulde rejsepartner i Østrig, der åbner op for de mest smukke og fantastiske destinationer i Europa såvel som hele verden, siger kommunikationschef i Austrian Airlines, Michael Trestl.
Wien har det hele
Flere direkte adgange til Wien er også attraktivt for vestdanskerne. I 2019 var der omkring 25.000 vestdanskere fra Billund Lufthavns optageområde, der rejste til den østriske hovedstad.
Men interessen for at flyve til Wien - og Østrig i det hele taget - er endnu større. Rent turismemæssigt er det en destination, der både er attraktiv for natur- og kulturturister, erhvervsturister og dem, der skal have lidt sne under skiene i vintersæsonen.
- Vi ved fra analyser, at interessen for Wien og Østrig er stor i vores område, men destinationen rammer også mange forskellige målgrupper. Det samme gælder i Østrig, hvor store strømme af turister og erhvervsturister også kommer til Danmark. Så vi glæder os virkelig til at lægge lufthavn til et nyt stort, internationalt flyselskab, der vil øge tilgængeligheden yderligere mellem Østrig og Danmark, afslutter Jan Hessellund.
Bliver du stakåndet, og får du røde knopper bare ved tanken om at skulle på ferie? Er en lufthavn stort set det værste sted på jorden, du kan tænke dig? Så er denne artikel skrevet til lige præcis dig.
--------- SPLIT ELEMENT ---------