Annonce:
Annonce:

- Jeg har ikke set mig tilbage

Livet på fire hjul: Vanlife handler om at tage kontrol over eget liv, om at lære at elske det ukendte og om at finde det, som gør, at man føler sig i live og momentant lykkelig. Det fortæller 42-årige Ayo Hansen, der i flere år har levet sit liv på de danske og europæiske landeveje

Ayo Hansen lever sit liv i en campervan. Privatfoto
Ayo Hansen lever sit liv i en campervan. Privatfoto
Annonce:
Følg Ferie

Frihed, siger Ayo Hansen straks.

- Frihed, det er årsagen til, at jeg rejser og bor i et hjem på hjul. Og årsagen til at jeg valgte det i første omgang.

De senere år har man på sociale og etablerede medier kunnet læse om danskere, der sælger boligen og forlader hverdagens 8-16-job for at leve et liv på landevejen i en autocamper eller en ombygget varevogn.

Vanlife kaldes fænomenet, som breder sig i hele den vestlige verden i disse år.

- Der er noget fascinerende over vanlife, men virkeligheden er, at du er nødt til at skrælle alle de fine Instagram-lag af for at opleve, hvad det i virkeligheden er, fortæller 42-årige Ayo Hansen.

Læs om Tove og Jørgen Holm som flyttede i autocamper på 14 kvadratmeter: Udlever drømmen: Fra land-idyl til landevejsriddere

Husk at trække lidt fra, når du ser instagramversioner af livet i en van. Det er koldt, og det blæser ude i virkeligheden. Og toilettet skal tømmes jævnligt. Arkivfoto: Getty Images
Husk at trække lidt fra, når du ser instagramversioner af livet i en van. Det er koldt, og det blæser ude i virkeligheden. Og toilettet skal tømmes jævnligt. Arkivfoto: Getty Images

Annonce:

For fem år siden solgte hun det meste af sit indbo, opsagde sin daværende lejlighed i København og flyttede ud i et telt i en skov.

Til daglig fortæller hun om livet på bloggen Home Is Where I Park og Instagram-profilen af samme navn. Hun har to voksne børn og lever af at holde foredrag om at rejse, ligesom hun afholder workshops og skriver bøger om madlavning.

- Efter to år i skoven havde jeg sparet nok sammen til at købe en gammel campervan, og man kan vel sige, at jeg byttede mit ’norm-rigtige’ liv ud til fordel for et stramt budget, minimalisme, frihed og uendelige mængder hverdagseventyr.

- Det skete allerede, da jeg flyttede i telt, men friheden fik jeg først for alvor i min første van, siger hun.

Fem år, efter at Ayo Hansen skiftede fast bopæl, radiator og elevator i opgangen ud med nye udsigter, frihed og udlevelsen af store drømme, har rejsen ført hende gennem flere end 20 lande.

- Jeg har ikke set mig tilbage, siden jeg kørte afsted, konstaterer hun.

Privatfoto
Privatfoto
 

Annonce:

Motivation og lyst
Mange overvejer at springe ud i det såkaldte vanlife, men kun få gør noget ved tanken. Ofte støder Ayo Hansen på holdninger som ’Åh, hvor ville jeg gerne leve sådan!’ og ’Jeg drømmer om et liv med vanlife, men jeg ved ikke, hvordan jeg kommer i gang’.

Ifølge den erfarne landevejsrejsende er sandheden dog, at der ikke findes nogen rigtig eller forkert måde at komme i gang på.

- Det er din motivation og lyst til det, som skal sørge for, at du også får modet til at leve livet, som du drømmer om og længes efter, forklarer hun.

Det er altså ikke mængden af penge, man bruger på ombygningen af sin van eller camper, der betyder noget. Det er indholdet, der er vigtigt.

- Start med en ældre bil, køb en gammel Berlingo og byg en seng bagi, hvis ikke du har råd til en nyere campervan. Spar op, flyt i noget billigere, spis havregrød og sæt forbruget ned, hvor du kan, og køb senere din drømme-camper.

- Brug naturen mere og nyd din nyvundne frihed ved at rejse i et hjem på hjul, lyder opfordringen fra Ayo Hansen.

Annonce:

Hun understreger, at det ikke handler om, hvorvidt man lever et vanlife hele tiden, om man holder på parkeringspladsen bag Bilka hver nat, eller om man kun kører på ture i weekenderne.

- Vanlife handler om at tage kontrol over eget liv, om at lære at elske det ukendte og om at finde det, som gør, at man føler sig i live og momentant lykkelig, siger hun.

Privatfoto
Privatfoto
 

Du skal turde tage chancer
For Ayo Hansen var det helt tydeligt, at hun ikke ville vente med at udleve drømmene. Heller ikke selvom hun ikke altid følte, hun var klar til at tage springet.

- Vanlife er lige præcis det, du gør det til. For mig er det en måde at udleve drømme på, og det er blevet til en livsstil. Måske er det noget helt andet for dig, men når først du har besluttet dig for at gøre det, så spring ud i det.

- Du kommer til at opleve at rejse, bo i en van og du har dig lidt af et eventyr - jeg mener, hvad kan i virkeligheden gå galt?, spørger hun retorisk.

Annonce:

- Måske er det ikke noget for dig. Så lærte du dét om dig selv og kan bevæge dig videre ud ad livets snoede veje i vished om, at du prøvede det.

- Og er du, som jeg, blevet bidt af det, kan det være, du kommer fra det med en helt ny livsstil. Der er intet at tabe, fremhæver hun.

- Hvad er dit råd til dem, der overvejer vanlife?

- Hvis du vil leve et liv, som få lever, så er du nødt til at turde tage chancer, som ikke alle tør tage, siger Ayo Hansen og uddyber:

- Én af de største forskelle fra at bo i en lejlighed eller et hus til at bo i en van på fuld tid er, at går bilen i stykker, så går hjemmet i stykker. Sørg for at have en plan for det, for det sker - uanset hvor ny din camper er, slutter hun.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Husk dette, før du kvitter jobbet

Privatfoto
Privatfoto
 

Glem Instagrams flotte og meget opstillede billeder. Du er på vej ud i virkeligheden. Ude i virkeligheden regner det. Det blæser, og det er sommetider koldt.

Annonce:

Toilettet skal tømmes, og vand skal fyldes på. Ofte. Intet af det tager lang tid eller er besværligt, men det er en del af virkeligheden, der sjældent vises frem.

Har du en van uden toilet, skal du forberede dig på at køre efter steder med toiletter eller på anden vis løse dine toiletbesøg på en måde, der ikke bliver til gene for de næste, der besøger området.

Vanlife er så meget mere end det, du ser på SoMe. Vanlife er fællesskab, friluftsliv og nye oplevelser.

Livet er ikke camperen, men i lige så høj grad omkring den. Vi mødes på kryds og tværs, kører på ture og vinker ofte hjerteligt til hinanden, når vi mødes på vejene i Danmark og i udlandet.

Vanlife er rustne biler, reparationer og uforudsete udgifter.

Men det er også at vågne op til nye smukke udsigter. Vanlife er livet, med op- og nedture, udfordringer, personlig udvikling og glæder.

Annonce:

I virkeligheden er livet lige præcis, hvad du gør det til - uanset om det er i en van eller i en stationær bolig. Den største forskel er friheden, så måske er vanlife også noget for dig?

Kilder: Ayo Hansen, Home is Where I Park

Ayo Hansens gode råd til dig, der overvejer vanlife

Stedsans. Gør brug af Google Maps, Park4Night og andre apps, der kan gøre overnatning i det fri lettere for dig.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Regler. Brug lidt tid på at sætte dig ind i reglerne for at overnatte lovligt det pågældende sted. Husk at parkere uden at genere. Vi er på gennemrejse, mens andre bor der fast, så vi skal ikke være til gene.

Læs mere på Ayo Hansens blog.

Spørg om hjælp. Vi har alle haft vores første tur i en camper - og lavet alle fejlene. Ræk hånden ud, vi svarer gerne på spørgsmål og hjælper med, hvad vi kan.

Nogle Facebook-grupper, der kan anbefales til dig, der drømmer om vanlife:

’Fast bolig på hjul’, ’Home is Where I park’ og ’Vanlife Danmark’.

Skulle du være sådan én, der godt vil køre sportsvogn om sommeren og SUV, når Kong Vinter melder sin ankomst lige om lidt, så er denne artikel til dig.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: