Annonce:
Annonce:

Kan blive dyrt: Så mange danskere risikerer ekstraregning på ferien

Op mod hver fjerde dansker tager på sommerferie uden at have tegnet en rejse- eller afbestillingsforsikring, viser ny undersøgelse

Uden en rejse- eller afbestillingsforsikring risikerer man at spilde tusindvis af kroner uden at komme på ferie. Arkivfoto: John Marin
Uden en rejse- eller afbestillingsforsikring risikerer man at spilde tusindvis af kroner uden at komme på ferie. Arkivfoto: John Marin
Annonce:
Følg Ferie

Sommeren er over os, og det varer ikke længe, før de fleste af os kan nyde en tiltrængt sommerferie.

Og det særegne ved sommerferien i år er, at sommeren 2022 i skrivende stund ser ud til at blive den første rejsesæson, der minder om det, vi kendte før coronapandemien.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er andre usikkerheder forbundet med årets sommerferierejser.

Blandt andet er der risiko for, at man misser sit fly på grund af ekstraordinær travlhed i flere af verdens lufthavne, og dertil kan man have brug for at aflyse rejsen af andre grunde, ligesom uheldet kan være ude, når man er afsted på ferie.

Læs her: Sådan er dine rettigheder ved aflysning af dit fly

Annonce:

Men på trods af de usikkerheder, der kan være forbundet med ferierejser til udlandet , så vælger op mod hver fjerde dansker ikke at tegne en rejse- og/eller afbestillingsforsikring, når de skal ud at rejse denne sommer.

Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Kantar Gallup har udarbejdet for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.

Schiphol-lufthavnen i Amsterdam er blandt de lufthavne i Europa, som har manglet medarbejdere. Arkivfoto: Evert Elzinga/Ritzau Scanpix
Schiphol-lufthavnen i Amsterdam er blandt de lufthavne i Europa, som har manglet medarbejdere. Arkivfoto: Evert Elzinga/Ritzau Scanpix
 

Spildte penge
Ifølge Louise Hertzum, chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring, er der flere grunde til, hvorfor det er en god idé at forsikre sig i forbindelse med den forestående sommerferierejse.

- Først og fremmest hjælper forsikringen, hvis man bliver syg, og er forhindret i at kunne rejse.

- Men derudover ser vi lige nu en masse usikkerheder i den internationale luftfart, og med en forsikring er man sikret hjælp, hvis man af forskellige grunde ikke kan bruge den bestilte rejse, siger hun i en pressemeddelelse.

Har man ikke en afbestillingsforsikring, står man for at betale hele udgiften til rejsen selv, hvis man bliver forhindret i at tage afsted på ferien.

Dermed kan man risikere, at de mange tusinde kroner, man har betalt for ferien, er spildt.

Annonce:

Corona fylder stadig
Selv om coronapandemien på mange måder kan synes som en saga blot, når man opholder sig hjemme i Danmark, så er der stadig en række lande, der har restriktioner, testkrav og højesmittetal.

Derfor lyder opfordringen fra Louise Hertzum, at man fortsat forsikrer sig mod de eventuelle corona-forhindringer på rejsen.

- Corona spiller heldigvis en mindre rolle nu, end den har gjort de seneste somre.

- Men der er stadig destinationer med testkrav og andre restriktioner, og har man ikke en afbestillings- eller rejseforsikring, så risikerer man altså selv at skulle dække omkostninger til eksempelvis en ny ud- eller hjemrejse, hvis man bliver smittet og syg eller havner i isolation, siger hun.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvad dækker rejseforsikringen?

Arkivfoto: Finn Frandsen
Arkivfoto: Finn Frandsen
 

Der er stor variation i, hvad rejseforsikringer dækker, da det afhænger af, hvilken rejseforsikring du har købt, og hvad der fremgår af din forsikringsaftale.

Derfor bør du altid gennemgå forsikringerne for at se, hvordan du er dækket.

Her er nogle af de typiske dækninger:

Annonce:

Sygdom
De fleste rejseforsikringer dækker udgifter til ting som syge- og hjemtransport, læge- og behandlingsomkostninger, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade på ferien.

Dertil dækker de fleste rejseforsikringer også sygeledsagelse, hvis dine medrejsende skal være hos dig undervejs.

Arkivfoto: Unsplash
Arkivfoto: Unsplash
 

Ødelagt ferie
Nogle rejseforsikringer tilbyder erstatning, hvis din ferie bliver ødelagt, eksempelvis hvis du bliver nødt til at tage hjem, fordi du eller et nært familiemedlem er blevet syg.

I så fald kan du få kompensation for de dage på rejsen, som du er gået glip af.

Forsinkelse
Nogle rejseforsikringer dækker forskellige typer af forsinkelser.

Eksempelvis hvis der er forsinkelser med din transport til og fra ferien, eller hvis din bagage kommer senere frem på din feriedestination.

Arkivfoto: Finn Frandsen
Arkivfoto: Finn Frandsen
 

Afbestilling
Rejseforsikringer inkluderer typisk ikke afbestillingsforsikring. Det skal du aktivt vælge til. Afbestillingsforsikringer kan tilbyde refusion for rejsen, hvis du af forskellige årsager er forhindret i at tage afsted.

Annonce:

Det er ikke i alle situationer, at afbestillingsforsikringen dækker, så tjek med forsikringsselskabet på forhånd.

Kilde: Forsikringsguiden


Læs her hvor du finder den billigste rejseforsikring

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: