Annonce:
Annonce:

Køb et slot i Sydeuropa

Sådan får du råd: Der er forskellige måder, hvorpå du kan forfølge drømmen om at blive ejer af et slot eller en kæmpevilla under sydens sol

Drømmer du om at få udleveret nøgler til et slot i Frankrig eller Italien? Måske er drømmen ikke så urealistisk, som den lyder. Arkivfoto: Fotostand/Ritzau Scanpix
Drømmer du om at få udleveret nøgler til et slot i Frankrig eller Italien? Måske er drømmen ikke så urealistisk, som den lyder. Arkivfoto: Fotostand/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Ferie

Umiddelbart kan det lyde som en utopisk drøm at blive ejer af et slot i Spanien eller Frankrig eller have sin egen kæmpevilla i italienske Toscana. Men faktisk er der ikke så langt fra drøm til virkelighed, som man måske skulle tro.

Det fortæller danske Anja Bæk Christophersen, der som italiensk mægler driver firmaet Casa-Italia.dk.

- For nogle er det en livslang drøm, for andre en pludselig indskydelse. Italien er mangfoldig, og de forskellige regioner byder på forskellig byggestil og natur - og ikke mindst forskellige prisklasser. Så der er noget for alle.

Læs mere her om investering i feriebolig i udlandet:

Hold ferie med pensionsfinte  

Feriebolig på Solkysten: Køb billigst og bedst  

Et særligt sted i Italien
Ifølge Anja Bæk Christophersen er der stor interesse fra danskere, som gerne vil købe et særligt sted i Italien.

Annonce:

- Vi ser alle typer af købere. Fra undervisere og selvstændige til håndværkere og akademikere. Vi har plads til alle og hjælper alle typer - uanset budget.

- Drømmen er lige så vigtig og betydningsfuld for køberen med et budget på 20.000 euro som for køberen med et budget på 2.000.000 euro, lyder det fra den italiensk baserede agente immobiliare.

Angående beliggenhed søger folk typisk omkring de italienske søer, hvis de vil have såkaldte residences. Søger man derimod efter villaen med pool, er det alt efter pengepung og interesser enten Piemonte, Toscana eller Umbrien, man skal gå efter.

- Vil man have havudsigt, vil det typisk være Ligurien, Sicilien eller andre områder i nærheden af havet. Søger man autentiske bjerglandsbyer tæt på ski såvel som strand, vil det typisk være Lazio og Abruzzo, man søger i.

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
 

Annonce:

Beliggenhed og udsigt
Fra Anja Bæk Christophersens perspektiv er definitionen på et slot en bygning, der ofte har spir og forsvarsværker til at beskytte ejerne. Den slags slotte har hun ikke rigtig efterspørgsel efter.

Men alternativet er at købe en lejlighed i et renoveret slot, som på et tidspunkt er omdannet til lejligheder og med fællesområder som pool, tennisbane og andre aktiviteter.

- Oftest er folk mere interesserede i deres egen villa i rustik italiensk stil og gerne med pool eller muligheden for at bygge en pool. Men for de fleste er det vigtigste beliggenheden og udsigten, forklarer hun.

Det, der typisk trækker danskerne til Italien, er altså sammensætningen af en række faktorer.

- Det åbenlyse er jo en fascination af Italien, som både er det gode klima, variationen af smuk natur, den fantastiske mad og vin og kulturen generelt. Man skal ikke prøve mange udeblevne danske somre for at begynde at drømme om et sted, hvor man hvert år kan være sikker på, at sommeren kommer, siger hun og fortsætter:

Annonce:

- Og så er der jo nogle økonomiske forhold, der skal være til stede. Vi kan jo alle drømme om vores eget hjem i Italien, men for at gøre noget ved det kræves der jo lidt luft i privatøkonomien.

Hun oplever også flere og flere, der er trætte af at betale negative renter af deres opsparing og så hellere vil have noget livsglæde ud af deres opsparing.

- Aktuelt har vi også kunder, der ser det at have penge bundet i mursten som et sikkert sted, nu hvor der er inflation, siger hun.

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
 

Bliv medejer af et slot
En anden måde at blive ejer af en unik bolig under sydens sol er ved at investere i et slot i fællesskab med andre danskere.

Kim Folmann Jørgensen står bag et koncept, hvor man foreløbig har realiseret projekterne Mit Franske Slot A/S med 179 danske familier og Mit Italienske Slot A/S med 212 danske familier som aktionærer.

Og nu er yderligere et slotsprojekt på vej: Mit Spanske Slot A/S, hvor der foreløbig er 50 familier som aktionærer - inden overtagelsen den 1. december 2022 skal man have samlet en aktionærkreds på 152 familier.

Annonce:

- I stedet for at hver familie køber deres eget sted, køber vi sammen et stort og eksklusivt sted og driver dette i fællesskab, forklarer Kim Folmann Jørgensen.

I Spanien er der 20 små ferielejligheder, 25 i Italien og 23 i Frankrig. Den samlede kapacitet gør, at hver familie er garanteret mindst seks ugers ophold årligt. Nogle bruger det mindre, andre bruger det mere. Brugsretten tilfalder aktionæren, dennes ægtefælde og deres forældre, børn og børnebørn - altså i såkaldt lige linje.

- Hver familie investerer 300.000 kroner, og vi køber et stort eksklusivt feriested. Alt betales kontant, forklarer Kim Folmann Jørgensen.

Han uddyber, at interessen er enorm.

- Rigtig mange danskere har drømmen om eget feriehus i Sydeuropa, men det kan være dyrt og bøvlet med vedligeholdelse og drift. Og de færreste kan udnytte huset optimalt. Vores mission er at fjerne eller reducere de barrierer, der er ved at eje sin egen feriebolig alene, siger han.

Annonce:

Ifølge Kim Folmann Jørgensen er den typiske aktionærfamilie 50 år eller ældre, og børnene er flyttet hjemmefra.

- Et meget væsentligt motiv for at blive slotsmedejer er den sociale dimension og det fællesskab, man bliver en del af, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sådan får du drømmevilla i Italien

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
 

Du behøver absolut ikke være mangemillionær for at købe bolig i Italien. Det billigste hus, som Casa-Italia.dk har solgt, kostede 11.000 euro.

Ifølge den italienske mægler Anja Bæk Christopheren kaster enkelte sig ud i renoveringsprojekter. De fleste køber dog noget, som de kan flytte ind i fra starten. Og det er ikke nødvendigvis luksus, men blot de rammer, som på sigt kan matche drømmen.

- Der er muligheder, der passer til næsten alle. Så det gælder om at finde ud af, hvor meget man har lyst til at bruge af sin privatøkonomi og så finde ud af, om det passer med drømmen, siger hun.

Annonce:

- For nogle betyder det meget selv at kunne bestemme indretningen, størrelsen på tallerknerne og løbende vedligehold. For dem er deleøkonomi ikke vejen. Men til dem, der gerne vil være flere til at deles om omkostningerne, er der deleløsninger. Og der er mange, der også køber med venner eller familie.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det skal du være opmærksom på

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
 

Uanset om du drømmer om et slot eller noget mindre, så kan du roligt kaste sig ud i det, mener den danske ejendomsmægler Anja Bæk Christophersen.

Hun uddyber, at der naturligvis er forskel i forhold til at købe bolig i Danmark.

- Det danske ejendomsmarked kan på ingen måde sammenlignes med det italienske. Det er andre mekanismer, der gælder, og lovgivningen er mere kompleks og går på tværs af juridiske discipliner. Vi kan kun anbefale, at man køber via en autoriseret italiensk mægler, siger hun.

Alt afhængig af situationen går der typisk to-fire måneder, fra du beslutter dig, til du står med nøglen i hånden.

Annonce:

- Købsprocessen afviger fra den danske, da det foregår lidt mere personligt og ’gammeldags’. Det kræver for eksempel stadig flere originale dokumenter i papirform samt et fremmøde hos en notar, der gennemgår indholdet af skødet, inden man sætter sin underskrift. Men det er også charmen ved det, siger Anja Bæk Christophersen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
BREAKINGBREAKING
Annonce:
Annonce: