Nu bliver mobilsnak i Asien billigere

Fire nye lande kommer med i mobilabonnement, der gør det muligt at tale og surfe til samme pris som i Danmark

Vietnam er et af landene, der nu får 3LikeHome. Foto: Richard Vogel/Ritzau Scanpix
Vietnam er et af landene, der nu får 3LikeHome. Foto: Richard Vogel/Ritzau Scanpix

Vietnam, Malaysia, Sydkorea og Taiwan kommer fra i dag på kortet over de lande, som Teleselskabet 3 tilbyder samme de takster og dataforbrug i, som hvis man opholdt sig herhjemme.

- Vi har kigget lidt på sæsonerne, siger kundedirektør David Elsass om valget af de fire asiatiske rejsemål, der nu bliver 3LikeHome-lande.

- Og der er faktisk mange danskere, der holder vinterferie under varmere himmelstrøg langt fra Danmark. Derfor er for eksempel Vietnam attraktivt at få med på kortet.

Se også: YouSee til kamp om udlandskunder: Så meget kan du surfe i USA

Vigtige lande udeladt
Der er dog fortsat ganske betydende rejsemål, som mangler på listen. For eksempel Israel, Japan og Dubai. Men det skyldes hverken manglende vilje eller mulighed for at gøre dem til 3LikeHome-lande.

- Jeg tror ikke, at der er lande, der på den måde er svære eller umulige at få 3LikeHome i, understreger David Elsass.

- Det handler mere om, at vi har valgt at rulle ud de steder, hvor det giver mest mening for danskerne og deres rejser. Men når det er sagt, så er vores mål da, at vi skal dække hele verden.

Ferie - 21. maj. 2018 - kl. 06:33 Godt nyt for tusindvis af danskere: Selskab dropper afgift

3: Så bredt dækker vi

Konceptet 3LikeHome, der blev lanceret i 2014 og begyndte med seks lande, dækker nu 63 lande.

Ifølge 3 betyder det, at 99 procent af de rejser, som selskabets kunder foretager, er dækket. Og 95 procent af rejser, som alle danskere tager med mindst fire overnatninger, er dækket af abonnementet

Når det gælder danskernes rejser med mindre end fire overnatninger, så går de alle til lande som er med på abonnementets liste.

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere