Annonce:
Annonce:

Sådan bliver du klar til camping-sæsonen

Undgå regningen: Ovenpå en lang vinter er det en rigtig god idé at gå campingvognen efter i sømmene både ind- og udvendigt, så man ikke ender med en kedelig og dyr overraskelse på vej på ferie

Inden du suser sydpå - eller hvor du nu skal hen, så giv lige campingvognen et grundigt eftersyn. Arkivfoto: Lars Krabbe
Inden du suser sydpå - eller hvor du nu skal hen, så giv lige campingvognen et grundigt eftersyn. Arkivfoto: Lars Krabbe
Annonce:
Følg Ferie

Påsken står for døren, og i takt med at forårsbebuderne pibler frem i skovbunden, og dagene blive stadig længere og lysere, begynder det også at kilde i maven på de mange tusinde campingentusiaster.

For mens campingsæsonen officielt bliver skudt i gang 1. april, tyvstarter nogle campingpladser og åbner for sæsonen allerede i løbet af marts.

- Under coronakrisen fik mange øjnene op for de mange glæder ved campinglivet og vores smukke land. En del af dem er også blevet hængende, selvom grænserne igen er åbne, og det er vi jo glade for i branchen, siger Torben Brandt.

Han er chefredaktør ved Dansk Camping Union, forkortet DCU, der er Danmarks største campingfællesskab, og ifølge ham er der kun gode grunde til at hive tid ud af kalenderen til at få klargjort vognen grundigt inden sæsonstart.

Torben Brandt er chefredaktør ved DCU. Foto: Dansk Camping Union
Torben Brandt er chefredaktør ved DCU. Foto: Dansk Camping Union
 

Annonce:

Vinterstorme kan give knubs
En god tommelfingerregel er at begynde udefra og arbejde sig ind. Derfor er første punkt også at finde en spand sæbevand, gummihandsker og en kost og vaske vognen grundigt ned. En campingvogn kan nå at blive rigtig snavset hen over en vinter, og skidtet kan skjule dybereliggende problemer.

- Vi har jo haft en del vinterstorme denne vinter, og har ens vogn overvintret i haven, kan den nemt være blevet ridset og fået buler af blæsevejret, hvis en vildfaren gren eller havestol er kommet på afveje, siger han.

- Hård frost efterfulgt af lune temperaturer kan være hård kost for de plastdele, der er i de fleste vogne, og derfor er det en rigtig god ide at tjekke, om der er kommet revner, sprækker eller andre synlige utætheder i karosseriet, for hvis det er tilfældet, skal det laves.

En grundig udluftning kan komme den jordslåede lugt til livs. Hvis den hænger i hynder og madrasser, er det en god idé at lufte dem i forårssolen. Forsvinder duften ikke, kan det skyldes en alvorligere fugtskade. Foto: Dansk Camping Union
En grundig udluftning kan komme den jordslåede lugt til livs. Hvis den hænger i hynder og madrasser, er det en god idé at lufte dem i forårssolen. Forsvinder duften ikke, kan det skyldes en alvorligere fugtskade. Foto: Dansk Camping Union
 

Dæktryk og vandsystem skal spille
Når man alligevel er i gang med ydersiden, er næste punkt på tjeklisten dækkene. De kan godt miste luft, når vognen står stille så mange måneder.

Annonce:

- Det kan også være, at man kørte over en skarp sten på sidste tur, som har gnavet og ødelagt dækket i løbet af vinteren. Så er der tegn på, at de er blevet ødelagt eller er blevet møre, skal de skiftes, siger han.

- Ser dækkene derimod fine ud, skal de blot pumpes. Dæktrykket kan godt falde, når vognen bare står. Endelig skal man også tjekke vandsystemet ved at hælde vand på det.

- Desværre ser vi alt for tit, at folk ikke har fået tømt det ordentligt inden vinteren, så frosten har lavet ravage. Det er en rigtig ærgerlig overraskelse at få på vej på ferie, siger han.

Arkivfoto: Melissa Kühn Hjerrild
Arkivfoto: Melissa Kühn Hjerrild
 

Ud med den jordslåede lugt
Når det udvendige er i orden, er det tid til det indvendige.

Ovenpå nogle lange vintermåneder kan campingvogne, ligesom kolonihaver og sommerhuse, komme til at lugte indelukket og jordslået, blandt andet fordi luften har stået stille, og det har været koldt.

Man skal dog ikke blive forskrækket over lugten, for i langt de fleste tilfælde kan man komme den til livs med en grundig udluftning.

Annonce:

- Frisk luft er det bedste middel til at komme lugten til livs, og derudover anbefaler vi også, at man støvsuger grundigt og vasker alt inventaret og køleskabet med et desinficerende og bakteriedræbende middel, siger Torben Brandt.

Arkivfoto: Getty Creative
Arkivfoto: Getty Creative
 

Hvis udluftningen og rengøringen ikke tager lugten, kan det dog være et tegn på fugt i vognen. Utæthederne kan skjule sig steder, man normalt ikke tjekker, og derfor opfordrer han også til, at man løfter hynder og madrasser for at tjekke under, ligesom også alle samlinger i vognen samt gaskassen bliver gået igennem.

- Finder man skjolder eller utætheder, kan det udvikle sig til skimmelsvamp, hvis man ikke gør noget ved det. Og tro mig, det vil man ikke have i vognen, siger han.

Arkivfoto: Getty Creative
Arkivfoto: Getty Creative
 

Tag skaderne i opløbet
Finder man tegn på fugt, råder Torben Brandt til, at man får vognen til service hurtigst muligt, så skaderne kan tages i opløbet. Det kan være lettere sagt end gjort, for her op til sæsonstart er der rigtig travlt på værkstederne.

Annonce:

- Rigtig mange af vores medlemmer bestiller tid til service i god tid før sæsonen begynder. Vil man undgå ventetid, kan man også sende vognen til service i efteråret, når sæsonen slutter, siger han og fortsætter:

- Som med alt andet gælder det, at tingene holder bedre, når man passer på dem. Også campingvogne, især hvis der er tale om en af ældre dato. Det kan svare sig at være på forkant og forebygge skader, inden de opstår.

- For eksempel ved at klargøre den i efteråret og løbende se til den i løbet af vinteren. På den måde slipper man for ubehagelige overraskelser til foråret, slutter Torben Brandt fra Dansk Camping Union.

Tjekliste til campingstart

Arkivfoto: Getty Creative
Arkivfoto: Getty Creative
 

  • Vask vognen grundigt udvendigt, og efterse for ridser og buler.

  • Vognen kan med fordel behandles med voksmiddelet -SK2000 eller Sonax XXtreme polish.

  • Gummilister smøres med silikone.

  • Luft godt ud, og vask alt ned med et bakteriedræbende rengøringsmiddel. Gå vognen igennem for utætheder og være opmærksom på, om den jordslåede lugt forsvinder. Ellers kan det være et tegn på utætheder og fugt.

  • Alle lynlåse i forteltet kontrolleres og smårifter og revner sys. Se pløkker og stropper efter, og tjek, at antal stemmer. Endelig skal stænger af metal smøres med tyndt tyndt lag syrefri olie.

  • Varmtvandsbeholderen skal tjekkes for frostskader ved at hælde vand i systemet.

  • Tjek, at aftrækket ikke er tilstoppet med blade eller en fuglerede.


Tre råd: Sådan får du mest lejebil for pengene

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: