Solorejser hitter: Sælger mange flere eneværelser

Flere og flere danske singler booker solorejser over sommeren. Det fortæller landets tre største rejsebureauer, der deler tips til, hvordan man får mest ud af solorejsen

Arkivfoto: Drew Dau/Unsplash
Arkivfoto: Drew Dau/Unsplash
Følg Ferie

Danskernes rejselyst er for alvor kommet tilbage, og det gælder uanset, om man er single, et par eller en børnefamilie. Men særligt singlerne er interesserede i at komme ud at rejse - også selv om det er alene.

Det fortæller landets tre største rejsebureauer, Spies Rejser, Bravo Tours og TUI.

Ifølge rejsebureauerne er interessen for solorejser størst blandt danskere i alderen fra 30 år og opefter. Der er en lige fordelingen mellem kønnene, men det er oftest kvinder, som booker grupperejser.

Når det kommer til solorejser, så bliver de store resorts generelt set valgt fra til fordel for mindre indkvarteringssteder og lejlighedshoteller. Og dem, der rejser på denne type af ferie, de kommer oftest fra hovedstadsområdet, lyder det.

- Region Hovedstaden er væsentligt overrepræsenteret på søgninger sammenlignet med de resterende regioner. De mest populære destinationer inden for ’sol & strand’ er Grækenland, Spanien og Cypern.

- Vi har ligeledes en god interesse for rejser til europæiske storbyer. Rejserne foretages ofte uden for skolernes sommerferie, siger Rikke Bruun Westergaard, salgschef hos TUI.

Arkivfoto: Jeshoots/Unsplash
Arkivfoto: Jeshoots/Unsplash
 

Mix mellem sol og computerarbejde
Hun fortæller, at årsagerne til, at flere og flere danske singler vælger at begive sig ud på en solorejse, er forskelligartede. Nogle ønsker at komme væk fra hverdagen og tilbringe en uge alene. Andre har lyst til at opleve nye rejsemål, udforske kulturer og måske skabe nye relationer.

Mange har desuden fået mulighed for fjernarbejde, og det har fået nogle til at se sit snit til også at arbejde en uge eller to i udlandet, hvor de så bruger fritiden og weekenderne på at gå på opdagelse ved rejsemålet.

- Uanset hvad, er der ikke nogen tvivl om, at dette er et segment, der igennem de seneste år er blevet større og større. Jeg tror, at vi ligeledes vil komme til at se en yderligere efterspørgsel fra dette segment fremover, siger Rikke Bruun Westergaard.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

6 tips til en god soloferie

Arkivfoto: Arkivfoto: Max Libertine/Unsplash
Arkivfoto: Arkivfoto: Max Libertine/Unsplash
 

1. Vælg et land du tidligere har været i og kan lide. Så bliver du ikke overrasket over, hvordan kulturen er, og du kan derfor slappe helt af.

2. Vær åben over for andre, der opsøger kontakt, og gør det også omvendt. Det kan være en god idé at socialisere lidt med andre, hvis man er alene afsted i flere dage.

3. Mange synes, det er grænseoverskridende at tage ud at spise alene. Men det kan anbefales. Det er faktisk ret hyggeligt, og hvorfor skal man ikke kunne unde sig selv en lækker middag i selskab med en god bog og et glas vin?

Arkivfoto: Shutterstock
Arkivfoto: Shutterstock
 

4. Husk at tage en masse læsestof, podcasts eller andre ting med, som får dig til at slappe af. Hvis man begynder at kede sig på ferien, så kan man også begynde at føle sig ensom.

5. Research inden du rejser. Måske vil du lave nogle aktiviteter såsom yoga, dykning eller vandring. Nogle steder er det godt at bestille billet på forhånd, så man undgår lange køer.

6. Tag et ekstra kreditkort og kopi at dit pas med, og opbevar det et andet sted end de andre. Det giver en ekstra følelse af sikkerhed.

Kilde: Rikke Bruun Westergaard, TUI

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvor skal man rejse hen?

Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Ritzau Scanpix
 

Det kommer an på, hvad man er til. Der er masser af rejser til storbyer, strandferier og det midtimellem.

Man kan også vælge at booke en grupperejse, som, man synes, er særligt appellerende - enten ud fra nogle interesser, fordi hotellet ser lækkert ud eller noget tredje.

Det er vigtigt at understrege, at dét, at tage på en solorejse, ikke kun er for singler, eller er en ’scoreferie’ - det handler om at få nogle fede rejseoplevelser, møde nye mennesker og dyrke et fællesskab.

Kilde: Sofie Folden Lund, Spies Rejser

Vær særlig opmærksom på dette

  • Hvis man rejser i en gruppe af singler, vil det ofte være muligt at dele et dobbeltværelse med en anden af samme køn. Det skal man vurdere, om man vil.

  • Der er stor forskel på kvaliteten af eneværelser på diverse hoteller. Er man den komfortable type, skal man vælge et dobbeltværelse til enebrug, der dog som udgangspunkt er lidt dyrere.

Kilde: Peder Hornshøj, Bravo Tours


Hvis du vil gøre en lille ekstra indsats for at få lidt flere lommepenge til ferien, kan du læse denne guide til at undgå for dyr forsikring.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind