Vi skider på flypersonalets arbejdsvilkår

Når forbrugerne køber flybilletter, fylder behovet for at spare penge mere end arbejdsvilkårene for de ansatte, mener forbrugerekspert Kirsten Dinesen

At medarbejdernes forhold er urimelige betyder ikke meget, når danskerne får mulighed for at spare penge. Foto: Colourbox
At medarbejdernes forhold er urimelige betyder ikke meget, når danskerne får mulighed for at spare penge. Foto: Colourbox

Selv om en række konflikter – f.eks. den om kabinepersonalets muligheder for hvile i et afskærmet område på SAS-flyvninger og den om dansk overenskomst til danske ansatte hos Ryanair – har sat fokus på arbejdsvilkårene i flybranchen, og selv om folk på papiret gerne vil være solidariske, er det i sidste ende pengepungen, der bestemmer, når vi køber flybilletter. Det mener forbrugerekspert Kirsten Dinesen.

- Når forbrugeren står med to sammenlignelige afgange og kan spare 1000 kroner ved at vælge den ene frem for den anden, så gør de det. De ansattes forhold betyder meget lidt, når man sidder og skal trykke det sidste klik for at vælge rejse, siger hun.

Se også: Turist fik 27.000 volt igennem sig – ligger nu i koma  

Kirsten Dinesen tror dog ikke, at det er et udtryk for, at danskerne er decideret ligeglade med ansattes arbejdsvilkår.

Når vi finder flybiletter, er pris, rejsetid og mellemlandinger langt vigtigere end de ansattes vilkår. Foto: Flickr/Eugene Phoen
Når vi finder flybiletter, er pris, rejsetid og mellemlandinger langt vigtigere end de ansattes vilkår. Foto: Flickr/Eugene Phoen
 

De ansattes vilkår har bare en meget lav prioritet i en lange række af valg – rejsetid, afrejsetidspunkt, mellemlandinger.

- Inderst inde er forbrugeren ikke ligeglad. Men når de skal igennem tjeklisten over alle de ting, der skal være opfyldt for, at man køber en flybillet, glemmer de at tænke på arbejdsvilkårene for de mennesker, der er ansat i flyselskabet, siger hun.

Solidarisk pengepung?
Generelt sker det ellers ofte, at folk opfordrer til boykot af virksomheder, der har dårlige arbejdsforhold for deres medarbejdere. I den forbindelse fortæller Kirsten Dinesen dog også, at behovet for at spare penge i sidste ende vinder over solidariteten.

Se også: Til USA for under 500 kr.? Her er hagerne ved Norwegians plan  

- Du ser engang i mellem, at folk protesterer mod de store virksomheders opførsel over for deres ansatte. F.eks. opfordrede folk i USA resten af befolkningen til at boykotte supermarkedet Wall Mart, fordi de tvang deres ansatte til at arbejde i Thanksgiving-ferien – en højtid, som betyder utrolig meget for amerikanerne, siger hun og fortsætter:

- Det skabte stort postyr, men da det blev Thanksgiving, endte det med, at behovet for indkøb var større end behovet for at støtte en god sag.

Hun understreger, at det samme gælder med selskaber som Ryanair.

- Folk ved måske godt, at de ansatte har tvivlsomme arbejdsvilkår for deres medarbejdere, men behovet for at spare penge fylder mere. Folks pengepung er ikke specielt solidarisk.

27 kommentarer
Vis kommentarer