Vil holde ferie på Månen

Man on the moon: Komiker Joel 'Adam' Hyrland er et impulsivt menneske, som ikke bange for at drømme stort. Hans store drøm er at komme på en rumrejse, inden han dør

Joel ’Adam’ Hyrland udgør sammen med sin makker Hadi Ka-koush komikerduoen Adam & Noah, der er aktuel med turnéen ’Farvel og Tjak’. Arkivfoto: Mogens Flindt
Joel ’Adam’ Hyrland udgør sammen med sin makker Hadi Ka-koush komikerduoen Adam & Noah, der er aktuel med turnéen ’Farvel og Tjak’. Arkivfoto: Mogens Flindt
Følg Ferie

- Er du typen, der rejser meget?

- Før corona rejste jeg meget. Både med business og for pleasure. Men under corona er det ikke blevet til så mange udenlandsrejser. Jeg var lige en tur i London og besøge nogle venner, men ellers ikke det store ud over en uge i sommerhus.

- I det hele taget har jeg ikke holdt særlig meget ferie under krisen, fordi vi har været mellem shows og midt i en stor turné, der er blevet rykket.

- Hvilken slags ferie foretrækker du?

- Jeg er til det hele. Både bade- og storbyferier. Det kommer også an på, hvem jeg rejser med og i hvilken sammenhæng. For jeg har også rejst alene mange gange, og det kan jeg virkelig anbefale at prøve.

- Hvad kan du godt lide ved at rejse solo?

- Jeg er generelt et meget impulsivt menneske, og jeg har for meget krudt i røven til at planlægge langt ud i fremtiden, hvilket også betyder, at det ofte koster lidt mere at komme afsted, hvis jeg pludselig får lyst til at bruge weekenden i Barcelona.

- Når jeg er afsted, handler jeg på min mavefornemmelse. Og tit er det bare nemmere på egen hånd. Så er der ikke så mange at diskutere med, og man falder i snak med nye mennesker på en helt anden måde.

Los Angeles har en særlig plads i Joel Hyrlands hjerte. Foto: Thomas Sjørup
Los Angeles har en særlig plads i Joel Hyrlands hjerte. Foto: Thomas Sjørup
 

- Hvad har du lært ved at rejse på egen hånd?

- Det er utroligt givende, men også nervepirrende. Jeg er af den overbevisning, at man skal udfordre sig selv. Også når man rejser. Alle burde prøve at rejse alene bare én gang.

- Hvor gik din sidste rejse på egen hånd hen?

- Jeg skulle på en endagskonference med Google i New York, men endte med at blive der hele weekenden. Med vilje havde jeg booket mig ind på et hotel, der lå et stykke fra konferencen, og så gik jeg rundt.

- Man ser bare en by på en helt anden måde til fods, og det er også nemmere at handle impulsivt, hvis man spotter noget interessant. Så jeg fik set alle byens vartegn - fra Time Square over Central Park til Empire State Building.

- Vil du sige, at du er velberejst?

- Ikke så meget, som jeg gerne ville være, men jeg arbejder på det. Jeg drømmer om at kunne sætte nåle på hele verdenskortet.

- Jeg voksede op i en familie, hvor pengene var små, så vores ferier blev altid holdt i Danmark. Derfor har jeg også haft en kæmpe rejselængsel i mig.

- Hvor har du mest rejst?

- Jeg har været lidt rundt omkring, men jeg har en forkærlighed for USA. Der har jeg været seks gange. Der er bare et eller andet ved Californien og Los Angeles, som jeg ikke kan få nok af og bare må tilbage og opleve igen.

- Måske jeg engang ender med at flytte derover. Hvem ved.

- Har du et sted, du bare må se, inden du dør?

- Jeg bliver simpelthen nødt til at komme til rummet, inden jeg dør.

- Selv om det lyder vildt, så kan man sige, at det måske slet ikke er så langt ude i fremtiden, for alle milliardærerne er jo begyndt at flyve derud, og eksperterne spår, at rumturisme bliver en ting.

- Så rummet - eller måske endda månen - engang ude i fremtiden. Det er helt klart øverst på min bucket list.

Foto: Jyllands Posten
Foto: Jyllands Posten
 

- Hvor går din næste rejse hen?

- Jeg skulle have været på skiferie, men hele selskabet blev forhindret på grund af coronarestriktioner. Ellers drømmer jeg om at tage til Sri Lanka og vandre i naturen og springe i faldskærm.

- Men det må blive, når landene åbner mere. I mellemtiden kan det være jeg, at finder en solorejse et sted i Europa snart.

- Hvad er dit bedste rejsetip?

- Helt klart at man prøver at rejse ud i verden på egen hånd. Det kan altså noget.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

En dansker, der er mere end almindelig tæt på en tur i rummet, er finansmanden Per Wimmer. Han købte en 'rumbillet' for 21 år siden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind