Rekordlave priser på flyrejser fra Billund

Priserne for oversøiske rejser fra Billund Lufthavn har i 2015 nået et rekordlavt niveau – tag til Los Angeles for 2658 kr. eller til Beijing for 3069 kr.

Oversøiske rejser fra Billund Lufthavn er i øjeblikket rekordbillige. (Foto: Flickr/Rachel Titiriga)
Oversøiske rejser fra Billund Lufthavn er i øjeblikket rekordbillige. (Foto: Flickr/Rachel Titiriga)

Har du adresse i Jylland eller på Fyn, og har efterårets gråvejrsgevær fået ram på dig og givet en gedigen omgang ferietrang, kan der være god grund til at tjekke prisen på flybilletter fra Billund Lufthavn en ekstra gang lige nu – flypriserne på oversøiske rejser fra den jyske lufthavn ligger nemlig på et rekordlavt niveau.

British Airways har budt Boeing 787-9 Dremaliner velkommen i flyflåden. (Foto: Flickr/Woodys Aeroimages) Ferie - 5. okt. 2015 - kl. 19:34 TV: Sådan samles en Dreamliner – på fire minutter

Ifølge Dansk Flyprisindex fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk er gennemsnitsprisen for de oversøiske flyvninger fra Billund faldet hvert år siden 2012, og alt tyder lige nu på, at prisniveauet i 2015 bliver det laveste i indeksets historie.

Prisfald fortsætter formentlig
– Så længe der er overkapacitet i markedet, vil forbrugerne nyde godt af de lave priser. Jeg forventer, at prisfaldet fortsætter ind i 2016, som vil vise endnu billigere oversøiske rejser fra Billund Lufthavn. Der er gode forbindelser ud af Billund, og konkurrencen er ekstremt hård mellem de store flyselskaber på mange af de oversøiske strækninger, siger direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk.

Se også: Danske toprestauranter vil revolutionere flymad

Han understreger dog samtidig, at det er altid er en god idé at tjekke billetpriserne fra flere lufthavne.

For selv om priserne på nogle oversøiske flyvninger fra Billund lige nu er helt på niveau med priserne fra København og Hamborg, gælder det ikke nødvendigvis for alle destinationer.

I den seneste udgave af Dansk Flyprisindex er flybilletter til New York og Los Angeles således billigere fra Billund end fra København, mens flybilletter til Sydney er 1000 kroner dyrere fra Billund end fra København.

7 kommentarer
Vis kommentarer