Rekordsikkert 2017: Så mange danskere frygter alligevel flyveturen

Selvom det aldrig har været sikrere at flyve, er der alligevel mange danskere, der stadigvæk er bange for at sætte sig op i flyet

2 procent af danskerne har helt droppet af flyve på grund af frygt. Foto: /ritzau/Tariq Mikkel Khan
2 procent af danskerne har helt droppet af flyve på grund af frygt. Foto: /ritzau/Tariq Mikkel Khan

Risikoen for at komme galt afsted, når man sætter sig i flysædet har aldrig nogensinde været lavere, end den var i 2017, hvor der var 111 ulykker i forbindelse med civil flytrafik, hvoraf kun to af dem havde fatale konsekvenser.

I alt mistede 'blot' 13 personer livet sidste år, hvilket betyder, at risikoen for at miste livet i et flystyrt vurderes til at ligge på 1 til 16 millioner. Den laveste risiko nogensinde.

Og hvis man kigger på den kommercielle flytrafik, er ens chancer for at komme sikkert frem endnu bedre, da der i 2017 var nul dødsfald med kommercielle passagerfly.

En ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige Forsikring, viser dog, at den positive fremgang i luftfartssikkerheden ikke har den store betydning for danskernes fly-frygt.

Hver sjette dansker er nemlig stadigvæk nervøs eller bange for at sætte sig op i flyet og hele 2% har helt droppet at rejse med fly på grund af frygt eller nervøsitet.

Se også: Flydæk eksploderede: Mand mister begge ben

Tab af kontrol
Da flytrafik generelt vurderes til at være en meget sikker rejseform, mens cyklister og fodgængere er den mest udsatte gruppe, når man kigger på trafiksikkerheden i Danmark, vurderer Dan Kjølhede Laursen, der er direktør i Gouda Rejseforsikring, at fly-frygten handler om tab af kontrol snarere end den reelle fare:

- Sandheden er, at rigtig mange kæmper med nervøsitet og frygt, når de sætter sig op i et fly. Der er heldigvis en række ting, man selv kan gøre, hvis man vil sin frygt til livs. Vi ved, fra de psykologer vi arbejder sammen med, at små ting kan gøre en stor forskel. Man kan komme i lufthavnen i god tid, så frygten ikke bliver forstærket af stress. Det kan også være en god idé at holde øje med personalets adfærd. Virker de rolige, har man nok heller ikke selv grund til bekymring, siger han.

Selvom det altså er forholdsvist sikkert at rejse i de højere lufthøjder viser undersøgelsen dog også, at næsten hver 10. dansker har oplevet situationer om bord på fly, som de selv vurderer var farlige.

Til det pointerer Dan Kjølhede Laursen, at det som passager kan være svært at vurdere, om der reellt er fare på færde, eller om det blot er en af de normale situationer, som opleves som ubehagelige.

- Det er vigtigt at huske, at hvis der er det mindste galt med flyet, som kan påvirke sikkerheden, så vil passagererne altid få besked. Hvis personalet finder fejl før en afgang, vil flyet slet ikke blive sendt afsted. Fokus på sikkerheden er så stor på flyene, at man med tryghed kan stige ombord, siger han.

Hvordan har du det med at flyve?

Fint, ok, ingen problemer 77 %

Jeg er nervøs 14 %

Jeg er bange 3 %

Jeg rejser ikke med fly pga. frygt/nervøsitet 2 %

Andet 1 %

Ved ikke 2 %

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring i oktober 2017 blandt 1166 repræsentativt udvalgte danskere. I følgende spørgsmål/svar-sekvens er de, der ikke rejser med fly (dog ikke pga. frygt eller nervøsitet) sorteret fra.

Sådan håndterer du nervøsitet

Kig på personalet i flyet. Virker de rolige, har du ikke grund til bekymring

Åndedrætsøvelser. Hvis du kan styre dit åndedræt, er det lettere at afspænde og dermed undgå at gå i panik

Skaf dig viden om flyvning. Når du først har indsigt i, hvordan det fungerer, kan du bedre overbevise dig selv om, at risikoen for uheld er minimale

Sørg for, at du har noget, eksempelvis en bog eller et magasin, som kan distrahere fra flyveturen

Kilde: Gouda Rejseforsikring/Gjensidige Forsikring

Ferie - 13. jul. 2017 - kl. 12:28 Dansk ekspert advarede: Nu har kvinde mistet livet

6 kommentarer
Vis kommentarer