Rengøringsmidler fik flypersonale til at besvime

Et fly på vej til USA fra England måtte sikkerhedslande på grund af spildte kemikalier

Det var et American Airlines fly, som vendte om efter et kemikalieudslip. Foto: Joshua Roberts/Ritzau Scanpix
Det var et American Airlines fly, som vendte om efter et kemikalieudslip. Foto: Joshua Roberts/Ritzau Scanpix

Et American Airlines fly fra London til Philadelphia i USA blev tvunget til at vende om og sikkerhedslande i Dublin Lufthavn mandag eftermiddag, da et udslip af kemikalier gjorde passagerer og personale syge.

American Airlines udtaler ifølge BBC, at to af deres medarbejdere og en passager kom på hospitalet til observation, fordi de havde indåndet kemikaliet.

Se også: Drejede forkert: Familie på ferie i Canada endte 14 dage i amerikansk detention

I udtalelsen står der også, at flyet sikkerhedslandede på grund af en lugt, 'som skyldes, at noget rengøringsmiddel var blevet spildt i kabinen'.

Det er ikke blevet udspecificeret, hvilket rengøringsmiddel der er tale om.

Ifølge BBC er et lydklip blevet delt på nettet, hvor man kan høre en samtale mellem piloten og lufthavnens kontroltårn. I det kan man høre piloten sige, at to af medarbejderne fra kabinepersonalet, 'faktisk har mistet bevidstheden' efter, at de var udsat for rengøringsmidlet. I lydklippet tilføjer han også, at han er blevet fortalt, at det ikke er et giftigt stof.

Se også: Seriøse jetlag venter: 19 timers flyrute er klar til take-off

De irske luftfartsmyndigheder har ikke ville bekræfte ægtheden af disse optagelser.

American Airlines udtaler, at flyet fløj tirsdag morgen i stedet for mandag.

3 kommentarer
Vis kommentarer