Retur-billetten betaler sig ikke

På disse tre lækre destinationer kan det (næsten) bedre betale sig at blive hængende end at betale for flybilletten hjem

Det er måske nok lidt dyrt at komme dertil, men når først du er fremme på én af disse tre destinationer, får du til gengæld meget for pengene. Måske endda så meget, at du ville ønske, du ikke havde smidt penge efter billetten til hjemrejsen.

Chiang Mai, Thailand
En flybillet til Thailand er ikke helt billig. Men når du først er ankommet, er der mange virkelig billige steder at være turist. Rejser du til f.eks. Chiang Mai provinsen i det nordlige Thailand, får du mulighed for en ganske billig og oplevelsesrig ferie.

Se også: Sådan bruger vi mobilen på ferie

Fra Bangkok, som typisk er der man lander, kan du vælge at flyve indenrigs til Chiang Mai, men har du tiden, er det anbefalelsesværdigt at hoppe på nattoget. Billetten er typisk kun en smule billige end den til indenrigsflyet, men togturen kompenserer med en oplevelse, som flyturen ikke kan levere. Fra pladsen i toget kan du nyde Thailand, når landet, folket og kulturen suser forbi uden for vinduerne.

Se også: Turister advares: Her overholdes menneskerettighederne IKKE

Ved at tage til Chiang Mai må du selvfølgelig acceptere, at du siger farvel til Thailands lækre strande, men til gengæld kommer du tæt på en del af Thailand, som adskiller sig fra det turistede trope-paradis syd på, som typisk tiltrækker turister.

Chiang Mai provinsen byder på smukke naturoplevelser (Foto: Jakub Michankow/Flickr)
Chiang Mai provinsen byder på smukke naturoplevelser (Foto: Jakub Michankow/Flickr)

Nordpå møder du bl.a. et andet folk end syd på. I det sydlige Thailand har turismeindustrien nemlig bragt et økonomiske boost med sig, det har betydet, at folket prioriterer uddannelse, som igen har positiv effekt på økonomien. Til sammenligning lever mange i det nordlige Thailand stadig af landet, og uddannelse er derfor langt fra typisk. Det betyder, at du nord på vil møde et ældre og mere roligt Thailand, men også et folk som ofte er fattigere end folket syd på, hvilket også gør ophold her billigere end syd på.

Se også: Familie fik pladser med opkast under sæderne

Panama
Midt mellem Costa Rica og Columbia ligger Panama med sine kaffeplantager, det turkisblå vand og masser af mulig ferieunderholdning. Med placeringen lige op af det oftere omtalte Costa Rica, bliver Panama ofte overset – men det er kun en fordel. Det betyder nemlig at prisen, når du først er landet, kun er ca. en tredjedel af, hvad du skal slippe i Costa Rica.

Panama indbyder til afslapning( Foto: Jean-Marc Astesana/Flickr)
Panama indbyder til afslapning( Foto: Jean-Marc Astesana/Flickr)

Panama kan meget vel udgøre feriens paradis på jord. Populære aktiviteter inkluderer således bl.a. dasen på trope-strand, vandreture, ridetur på hesteryg, dyk og besøg på kaffe- eller chokoladeplantager.

Se også: Historisk billige billetter til Australien

Et typisk aftensmåltid koster mellem 30 og 50 kr.

Nicaragua

Vulkaner, skove og kultur beriger i NIcaragua (Foto: Alex Barth/Flickr)
Vulkaner, skove og kultur beriger i NIcaragua (Foto: Alex Barth/Flickr)

Nicaragua er Mellemamerikas midterste land, og republikkens popularitet vokser med lynets hast i disse år. Særligt amerikanerne har efterhånden fået øjnene op for Nicaragua. Derfor er det om at booke (den lidt dyre) flybillet nu, inden priserne på mad og stedet at bo i landet eksploderer – i hvert fald hvis du vil have smukke strande, skove, vulkaner og søer.

25 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere