Risikerer sigtelse for folkemord: Kom for tæt på stammefolk i Amazonas

En amerikansk missionær tog på en ulovlig ekspedition til en isoleret stamme i regnskoven

Steve Campbell ses her i midten af gruppen sammen med sin kone Robyn i det sydlige Amazonas. De har i over 50 år rejst rundt i området for at sprede deres bibelske budskab. Foto: Privat
Steve Campbell ses her i midten af gruppen sammen med sin kone Robyn i det sydlige Amazonas. De har i over 50 år rejst rundt i området for at sprede deres bibelske budskab. Foto: Privat

Det kan redde dig fra fængsel at undersøge og følge loven i de lande, du rejser til.

Det må en amerikansk missionær ved navn Steve Campbell sande, efter at han er blevet afhørt ved det brasilianske politi, Funai, som undersøger anliggender vedrørende de indfødte.

Anklagen kan lyde på folkemord. Steve Campbell gik nemlig imod loven, da han valgte at komme helt tæt på det isolerede brasilianske stammefolk Hi-Merimã i den sydlige del af Amazonas-regnskoven.

Det skriver News.com.au.

Ifølge loven er stammefolket beskyttet, og ifølge brasiliansk politi er de i stor risiko for at uddø, hvis de kommer i kontakt med mennesker udefra. Der skal nemlig ikke mere til end små infektioner eller influenza for at udrydde hele stammen, lyder det.

Ulovlig rejse
Steve Campbell har ifølge en brasiliansk hjemmeside boet med sin kone i regnskoven siden 1963. De er tilhørere af den kristne amerikanske baptist-kirke, Greene Baptist Church, og det er af denne religiøse gruppe, Steve Campbell er udsendt og finansieret.

Amerikaneren foretog rejsen ulovligt til den sydlige del af Amazonas, en regnskov befolket af over 100 forskellige stammer. Stammer, man har meget lidt viden om.

Steve Campbell hævder, at han foretog ekspeditionen til den afsidesliggende region på forespørgsel af en anden stamme, Jamamadi-folket. Under den ekspedition stødte han på den isolerede Hi-Merimã stamme.

- Hvis det bliver fastslået i undersøgelsen, at han havde en interesse i at få kontakt ved at bruge sit forhold til andre (stammefolk, red.) til at nærme sig den isolerede stamme, kan han blive anklaget for folkedrab ved bevidst at risikere sikkerheden og livet af Merimãs-folket, siger Bruno Pereira, som er generalkoordinator hos Funai.

Ferie - 30. jan. 2019 - kl. 20:26 Her er risikoen for turbulens størst

Det vides endnu ikke med sikkerhed, om Steve Campbell har haft fysisk kontakt med Hi-Merimã-folket, og derfor er sagen fortsat ved at blive undersøgt af det brasilianske politi og den offentlige anklager.

- Det er en krænkelse af rettigheder og eksponering af en dødsrisiko for isolerede indfødte befolkninger, lyder det i en pressemeddelelse fra Funai.

- Selvom direkte kontakt ikke har fundet sted, er sandsynligheden for overførsel af sygdomme til de isolerede (stammer, red.) høj.

112 - 29. nov. 2018 - kl. 06:50 Dræbt med pile af isoleret stamme: 'De risikerer at blive udryddet'

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere