Rørende gerning: Derfor standsede pilot fly

Der er de gerninger, der går over i historien, som de mest hjertevarme, næstekærlige og betænksomme i verden – det her er en af dem

At få beskeden om, at ens barnebarn ligger for døden må være ganske forfærdelig – og heldigvis noget, der kun sker for de færreste bedsteforældre. (Billede: Flickr/Remus Pereni)
At få beskeden om, at ens barnebarn ligger for døden må være ganske forfærdelig – og heldigvis noget, der kun sker for de færreste bedsteforældre. (Billede: Flickr/Remus Pereni)

Nyheden om at en af dine allerkæreste ligger for døden, må være forfærdelig at modtage – uanset hvor du befinder dig.

Men at det sker, netop som du har sat dig til rette i flysædet, og flyet triller ud på landingsbanen for at tage turen op over skyerne, må være noget af det værste.

Det var dog præcis, hvad der skete for et ældre ægtepar, der skulle tage turen fra Manchester i England til Australien. Kort inden flyet skulle lette, modtog parret en SMS med beskeden om, at deres barnebarn var blevet indlagt på en intensivafdeling på hospitalet og var i kritisk tilstand.

Se også: Priskrig: Billigste flybilletter til Asien nogensinde

Pilot lavede U-vending
Parret fik hurtigt fat i flypersonalet og piloten, som lynhurtigt traf beslutningen om at vende flyet rundt og køre tilbage til gaten, så ægteparret kunne komme af flyet.

I lufthavnen havde personale fra flyselskabet fundet frem til parrets bil og havde den ventende klar til dem, så de hurtigt kunne forlade lufthavnen. De nåede derfor frem til hospitalet og deres barnebarn i tide til at få taget afsked. Barnebarnet døde dagen efter.

Havde piloten ikke taget en rask beslutning og hjulpet bedsteforældrene af flyet, havde de aldrig nået at sige farvel, og derfor bliver både pilot og flypersonalet nu hyldet på de sociale medier.

Se også: Har du været i verdens bedste lufthavn?

Ros fra rejseagenten
Det sker efter, at ægteparrets rejseagent, Becky Stephenson, har delt historien på Facebook for at takke flypersonalet for deres indsats.

– Jeg sendte en besked til Etihads sales manager for at rose personalet og delte det, der var sket på Travel Gossip (en Facebookside, red.), men jeg havde ingen ide om, at den ville få så mange likes og kommentarer, sagde hun efterfølgende til The Mirror og tilføjede:

– Det var virkelig trist, det der skete for mine kunder, men den måde, Etihad var i stand til at hjælpe på, var fantastisk.

Flyselskabet, Etihad, har ikke selv kommenteret eller forklaret episoden.

Den nye bygning bliver højere end verdens højeste bygning, Burj Khalifa, på 828 meter. (Foto: Emaar Properties). Ferie - 13. apr. 2016 - kl. 06:37 Se videoen: Denne bygning bliver verdens højeste

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere