Russere snyder køer til at tro de er på ferie sydpå

Rejser med VR-udstyr spås at blive populært blandt mennesker i fremtiden, og nu tyder noget på, at det også vil gøre sig gældende for landbrugsdyr

Køer i Rusland kan nu være på sommerferie hele året rundt med VR. Foto: Ministeriet for Landbrug og Fødevarer i Moskva-regionen
Køer i Rusland kan nu være på sommerferie hele året rundt med VR. Foto: Ministeriet for Landbrug og Fødevarer i Moskva-regionen

I vintermånederne er der mange mennesker, som drømmer om en ferie til sydens sol. Noget tyder på, at køer drømmer om det samme.

En landmand i byen Krasnogorsk nordvest for Moskva har testet VR-briller, som viser sol og grønne enge, på sine kvæg, og de er angiveligt vilde med at blive sendt ud på VR-rejser til mere solrige egne. Det skriver The Moscow Times.

- Forskerne noterede reduceret angst og overordnet forbedrede følelser i flokken under eksperimentet, udtaler Ministeriet for Landbrug og Fødevarer i Moskva-regionen.

Virtual reality (VR) er en teknologi, der forsøger at transportere brugeren ind i en virtuel virkelighed. Det gør man oftest med et par VR-briller, der består af et display til hvert øje, og som lukker resten af verden ude.

Se også: Rusland slækker igen kravene til visum

Skal forbedre mælkeproduktionen
I anden runde af eksperimentet vil forskerne evaluere VR's indflydelse på køernes mælkeproduktion.

Landmanden har arbejdet sammen med både softwareudviklere og dyrlæger, som har skabt softwaren, der simulerer en sommereng.

Ministeriet for Landbrug og Fødevarer i Moskva-regionen har offentliggjort et billede af en Holstein Friesian, som har et par sorte VR-briller på. Vejret er gråt, men koen står og kigger på en grøn og solrig eng. Samtidig spilles der klassisk musik for køerne i stalden, hvilket også skulle have en positiv effekt på køernes humør.

Forskerne vil gerne udvide eksperimentet, siger de, da observationerne bliver ved med at vise positive resultater.

Ferie - 9. maj. 2018 - kl. 05:57 Dansk safaripark måtte flytte kamel: Forelskede sig i sin mor

23 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere