Ryanair åbner nye ruter

Det irske luftfartsselskab åbner to nye europæiske ruter

Så er der mulighed for at flyve til fodboldkampe i England og Spanien. Foto: Kavalenkau Pavel
Så er der mulighed for at flyve til fodboldkampe i England og Spanien. Foto: Kavalenkau Pavel

Ryanair lancerer sit vinterprogram for København 2017.

Europas største luftfartsselskab lancerer i dag sin plan for København for vinteren 2017 med to nye ruter til Liverpool og Sevilla.

På et pressemøde, som Ryanairs CEO, Michael O'Leary afholdt tirsdag eftermiddag i København, fortalte direktøren, at Ryanair vil fortsætte med at udbygge rutenettet fra København.

Ryanairs vinterprogram for København 2017 vil levere:

- Fire ugentlige afgange til Liverpool

- To ugentlige afgange til Sevilla

- Ekstra afgange til Edinburgh (fem ugentlige afgange)

- 19 ruter i alt

Se også: Ryanair ville have kørestolsbruger til at kravle op i fly

I sidste uge blev det offentliggjort, at Ryanair også åbner fra Aalborg.

Ryanair skal flyve mellem London Stansted og Aalborg fra vinterprogrammets start sidst i oktober.

Luftfartsselskabets indtog i Aalborg har været længe undervejs. I otte år har den nordjyske lufthavn og det irske selskab ikke kunnet blive enige om de omkostninger, som Ryanair skulle betale. Men de stridigheder er nu bilagt.

Se også: Ryanair klager til EU over Frank Jensen

Ryanair var sidste år det tredjestørste flyselskab i Københavns Lufthavn med 1,9 millioner passagerer, selv om selskabet ikke har en base i den danske hovedstad på grund af uenigheder med de danske fagforeninger.

Og Michael O'Leary, der tidligere har været i krig med Københavns overborgmester, Frank Jensen, lægger ikke skjul på, at han synes, 'den danske model' for arbejdsforhold er død og borte.

- Lad os se, om borgmesteren boykotter SAS, som har sagt, de vil åbne baser på lokale overenskomster i London og Malaga, sagde Michael O'Leary igen og igen.

- Jeg tror, vi har en base igen i København inden for 12 måneder. Fagforeningerne og den danske model vil tabe, fortalte Michael O'Leary.

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere