Topchefen for lavprisflyselskabet Ryanair, Michael O'Leary, er en hård nød at knække. Så hård, at han hellere vil aflyse en lang række flyvninger i påsken end at bukke under for trusler fra sin ansatte.
Ifølge det britiske medie The Guardian har topchefen nemlig udtalt, at der højst sandsynligt vil komme flystrejker i påskeferien, da han ikke vil bukke under for piloternes 'latterlige krav' til lønforhøjelser.
Lavprisflyselskabet har været i dialog med sine piloter siden december måned, hvor Ryanair for første gang nogensinde valgte af anerkende piloternes fagforeninger.
Efter nye bagageregler: Spanien opfordret til at boykotte Ryanair
Her er de mindst forsinkede flyselskaber i Europa
'Kravene er grinagtige'
På daværende tidspunkt blev aftalen indgået, så selskabet kunne undgå strejker i den travle juletrafik, men flyselskabet og fagforeningerne ser altså ikke ud til at kunne blive enige omkring løn og arbejdsforhold, og derfor ser det ikke ud til, at Ryanair undgår strejker i påsken.
- Jeg forestiller mig, at de (flystrejker, red.) er uundgåelige. Vi får grinagtige krav på nogle af baserne (i Europa, red.), som vi aldrig vil gå med til, så hvis der kommer strejker i de baser, må vi bare tage dem, siger Michael O'Leary ifølge det britiske medie.
Stort pristjek af 21 rejser: Sådan kommer du billigst på sommerferie
Ryanair har 15 baser i Storbritannien, hvor flyselskabet er kommet til enighed om en lønaftale, men det halter angiveligt efter i en række andre lande, fordi piloterne ikke mener, at de bliver tilbudt lige så gode betingelser som hos andre lavprisflyselskaber.
Michael O'Leary påpeger dog, at han forventer en modreaktion fra fagforeningerne, når påsken kommer tættere på, og at han er klar til imødegå dem mest muligt.
Booking-kongernes hemmelige tricks: Sådan bliver du snøret
Undgå vaccinations-chok: Spar tusindvis af kroner, når du rejser
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.