Ryanair-chef satser på Danmark og spår konkurs for konkurrent

Chefen for flyselskabet Ryanair, Michael O'Leary, varsler, at han vil droppe Norge og satse på Danmark som base for firmaets skandinaviske aktiviteter

Her lander Ryanair-fly så hårdt, at passagererne skriger. Video: Newsflare

- Vores satsning i Skandinavien vil være fra København og Danmark. Det er ikke længere aktuelt at satse på Norge eller Sverige, hvor de fortsætter med at pålægge miljøskat på fly, siger Ryanair-chefen Michael O´Leary i forbindelse med selskabets præsentation af kvartalsresultatet i dag. Det skriver det norske medie Nettavisen.no

O'Leary mener, at den norske miljøafgift er dobbeltmoralsk i og med, at landet tjener stort på eksport af olie.

- Hvis du beskatter lufttransport, straffer du væksten. Men i Danmark, hvor de har sagt at de ikke vil indføre sådan en skat, er det sandsynligt at vi vil genåbne basen i København, siger den administrerende direktør.

Ryanair havde en base i Danmark fra 2012-2015, men den lukkede på grund af stridigheder med danske fagforeninger.

Firmaet har tidligere haft en politik om, at de ikke anerkendte deres ansattes ret til at organisere sig i et fagforbund, men især manglen på piloter har nu fået selskabet på andre tanker. I Storbritannien har Ryanair skrevet under på en såkaldt anerkendelsesaftale med den britiske fagforening British Airline Pilots Association.

Se også: Ryanair lander godt regnskabsår trods 20.000 aflysninger

Koster Norwegian livet
Den kontroversielle chef spår samtidig at de stigende oliepriser kommer til at koste flere flyseslskaber livet - deriblandt det norske lavprisselskab Norwegian.

- Hvis de ikke kunne tjene penge, da olieprisen var 40 dollar tønden, så er det umuligt at undgå konkurs, når olien koster 80 dollar tønden, siger han til den amerikanske tv-station CNBC.

Det er dog ikke noget, der får Norwegian til at ryste på hånden.

- Sådan nogle useriøse udspil har O´Leary kommet med i årevis. Han har åbenbart en agenda og så er han vel også sur, fordi flere hundrede af hans piloter har skiftet over til Norwegian, siger Lasse Sandaker-Nielsen, der er pressechef hos Norwegian, til den norske avis Dagbladet.

232 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere