Ryanair i Twitter-krig efter fejlflyvning

Det var Ryanair, der begyndte

Ryanair havde glemt, at de også har en fejlflyvning i bagagen. Foto: AP
Ryanair havde glemt, at de også har en fejlflyvning i bagagen. Foto: AP

Der er udbrudt krig på de sociale medier mellem Irland og Storbritannien - eller rettere mellem Ryanair og British Airways (BA).

Det sker, efter et British Airways-fly fra London til Düsseldorf mandag ved en fejl fløj til Edinburgh i Skotland i stedet.

Ifølge flyselskabet var piloten blevet givet den forkerte flyveplan, og passagererne var således fuldstændig uvidende om fejlen, indtil ankomsten til Edinburgh blev annonceret over højtalerne på landingsbanen.

For at stikke til det britiske luftfartsselskab har Ryanair sendt en ordentlig klasker til dem på Twitter.

'Hey @British Airways, vi har en gave til jer,' skrev Ryanair sammen med et billede af bog ved navn 'Geography for Dummies' (geografi for idioter, red.)

Se også: 850 kroner i gebyr: Autokorrektur ændrede passagers navn til 'lunken'

Artiklen fortsætter herunder ...

Brugerne svarer igen
British Airways havde dog ikke tænkt sig at lægge sig fladt ned efter dén kommentar.

I et svar på tweetet skriver BA; 'Nå, nå. Ingen er perfekt', hvortil Ryanair giver igen; 'Helt korrekt! Selv vi ville ikke tage fejl af Edinburgh og Tyskland'.

Flere Twitter-brugere gik med i kampen.

Her blev der blandt andet slået til den gentagne kritik af Ryanairs behandling af sine kunder.

Brugeren Mr JB skriver: 'Og her er en til jer @RyanAir'.

Under har han tilføjet et billede af en bog ved navn 'Customer Service for Dummies' (kundeservice for idioter, red.).

Julie El Taher giver igen med kommentaren på opslaget; 'Få jer et værelse. Og et kort'.

En anden bruger havde dog fundet ud af, at Ryanairs kommentar var noget dobbeltmoralsk.

'Må jeg minde @RyanAir om deres flight FR8582 fra London til Thessaloniki, Grækenland, der landede i Timisoara, Rumænien (800 kilometer og to landegrænser væk fra sin egentlige destination). Måske I skulle læse 'Geography for Dummies' først'.

Se også: Ryanair i fedtefadet igen: Anklages for snyd

58 kommentarer
Vis kommentarer