Ryanair skal betale kæmpe bøde for vildledende bagageregler

Ryanair er blevet straffet for at vildlede sine kunder med forvirrende bagageregler

Ryanair og Wizz Air er blevet pålagt at skulle betale kæmpe bøder for at vildlede sine kunder. Foto: AP//Martin Meissner
Ryanair og Wizz Air er blevet pålagt at skulle betale kæmpe bøder for at vildlede sine kunder. Foto: AP//Martin Meissner

Lavprisselskabet Ryanair er blevet pålagt at skulle betale en kæmpe bøde.

Det er den italienske konkurrencemyndighed, der har valgt at straffe flyselskabet for at vildlede sine kunder.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge konkurrencemyndigheden har Ryanair samt lavprisselskabet Wizz Air været uklare i forhold til sine regler om bagage i en sådan grad, at myndigheden har ment, at passagerer bliver snydt.

Ryanair skal betale 22,3 millioner kroner i bøde (3 millioner euro), mens Wizz Air skal betale 7,4 millioner kroner (1 million euro).

Se også: Omstridt lavpris-flyselskab vil overtage noget af Thomas Cook

Håndbagage skal inkluderes
Ryanair indførte sidste år nye bagageregler, der betød, at al håndbagage skulle kunne passe ind under sædet foran, mens man som passager ville skulle betale et gebyr for større tasker på op til 10 kilo.

Konkurrencemyndigheden i Italien mente, at håndbagage er en nødvendighed for enhver passager, og advarede derfor både Ryanair og Wizz Air, som også har disse retningslinjer, om at ændre sine regler.

Håndbagage bør nemlig være en del af billetten. Derfor anklager myndigheden flyselskaberne for at være urimelige i deres forretningsmetoder, da kunderne dermed har svært ved at gennemskue den endelig pris.

Både Ryanair og Wizz Air har afvist afgørelsen.

- Vi vil straks anke beslutningen. Der er intet grundlag for, at en konkurrencemyndighed udsteder en beslutning, der vedrører flysikkerhed, kundeservice eller punktlighed. Vores bagageregler er gennemsigtige og gavnlig for forbrugerne, lyder det i en udtalelse fra Ryanair.

Wizz Air var af samme holdning:

- Wizz Airs bagageregler overholder loven, og vi vil derfor straks anmode om en domstols gennemgang af den italienske konkurrencemyndigheds afgørelse.

Intl. kendte - 21. jan. 2019 - kl. 22:25 Stjerne bryder helt sammen på fly og kalder irske kvinder 'grimme'

69 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere