Ryanair træt af stangstive Ibiza-rejsende: Nu snupper de din toldfri alkohol

Lavprisflyselskabet advarer alle deres rejsende til Ibiza om, at de ikke må tage toldfri alkohol med ombord på flyet

Tusindvis af unge rejser hvert år til diverse spanske øer for at drikke hjernen halvt ud i løbet af sommeren. Her har et beruset par sex på åben gade i Magaluf, Mallorca.

Partyøen Ibiza har i mange år været en af Spaniens mest populære destinationer for festglade unge - især briter -, når det gælder om at bruge sommeren på at bælle bajere og feste 24 timer i døgnet.

Men for de unge, der rejser til Ibiza fra England med Ryanair til sommer, er der dårligt nyt. I hvert fald hvis man planlægger at starte sit alkohol-indtag allerede på vejen derned.

Det irske lavprisflyselskab er nemlig blevet så trætte af stangstive Ibiza-rejsende, at de har forsøgt at sætte en stopper for indtaget ved at forbyde toldfrit alkohol, der er købt i lufthavnen inden afrejse, i flykabinerne.

Det skriver The Sun.

Det betyder helt konkret, at hvis man har købt toldfrit alkohol, så snupper Ryanairs ansatte det inden take-off og pakker det ned i bagagerummet, hvorefter de udleverer det ved landing i Ibiza.

Flyselskabet har advaret alle deres rejsende til Ibiza om forbuddet i en mail, hvor de også advarer om, at gatene i lufthavnen vil blive nøje overvåget, og at rejsende, der viser tegn på 'asocial opførsel', eller som forsøger at skjule alkohol vil blive nægtet afrejse uden ret til tilbagebetaling eller kompensation.

Se også: Flyselskab har fået nok! Slut med bæ og bid på flyet

Ryanair til Ekstra Bladet: Vi vil have strammere regler!
Ryanair, som ikke har nogen direkte ruter fra Danmark til Ibiza, bekræfter over for Ekstra Bladet forbuddet om toldfrit alkohol i deres fly til Ibiza fra lufthavnene i England.

I en mail påpeger de desuden, at de gerne vil have strammet reglerne om salg af alkohol til rejsende:

- Vi efterlyser betydelige ændringer, der skal forbyde salget af alkohol i lufthavne således, at der højst bliver solgt to genstande til hver enkelt passager, og at der ikke må sælges alkohol inden klokken 10 om morgenen, skriver Ryanair og fortsætter:

- Det er ekstremt vigtigt, at lufthavnene introducerer disse forebyggende foranstaltninger, så der kan blive sat en stopper for dette overdrevne forbrug af alkohol, og de problemer det skaber, i stedet for at de blot tillader passagerer at drikke i overflod inden deres rejse.

Ifølge lavprisflyselskabet kan man stadig godt drikke alkohol ombord på Ryanair-flyene mod Ibiza, men altså kun hvis man køber det om bord på flyet gennem flypersonalet, der dermed kan regulere indtaget, så der er ikke sker uheldige episoder med fulde rejsende.

Første gang forbuddet blev benyttet af Ryanair var tilbage i 2015. Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få svar på, om Ryanair har planer eller overvejelser om at indføre lignende forbud af toldfrit alkohol i kabinerne på ruter fra Danmark til andre ferie-destinationer end Ibiza, men det har ikke været muligt.

Ferieområdet Magaluf er kendt for at være til den festlige side, men nu skal der lægges en dæmper på de offentlige udskejelser. Foto: Peter Hove Olesen Ferie - 12. apr. 2018 - kl. 19:25 Spansk ferieby gider ikke fulde turister: Slut med 'happy hour'

47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere