Rygterne svirrer: Las Vegas dropper verdensberømt slogan

Syndens by får måske snart et ny slogan

Las Vegas har nok et af verdens bedst kendte slogans. Men nu tyder noget på, at det er slut. Foto: Alex Postovski / Colourbox
Las Vegas har nok et af verdens bedst kendte slogans. Men nu tyder noget på, at det er slut. Foto: Alex Postovski / Colourbox

'What happens in Vegas, stays in Vegas' er et verdensberømt slogan, der siden starten af 00'erne har fået millioner af turister til at valfarte til Las Vegas for at få lidt ekstra sjov i gaden.

Men noget tyder på, at sloganet snart bliver lagt på hylden til fordel for en ny og opdateret version.

Rygterne tog især fart, da Steven Tyler fra bandet Aerosmith under en koncert i Las Vegas i sidste uge råbte et nyt slogan ud til publikum, mens hvad der lignede et reklame-filmhold dokumenterede det.

- Når jeg råber 'What happens here' siger I, 'Only happens here!', sagde Steven Tyler til sit publikum ifølge Reno Gazette Journal.

Han fik publikum til at gøre det fire gange, og efter koncerten lagde bandet et opslag op på deres instagramprofil, som også indikerede, at der kommer til at ske noget nyt.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

I opslaget skriver Aerosmith, at de arbejder sammen med Vegas om noget fantastisk, som vil blive offentliggjort 26. januar.

Andre berømte musikere, blandt andet Shania Twain og Gwen Stefani er også blevet spottet i Las Vegas, mens de optog noget, som lignede reklamespots. Samtidig har flere musikere lagt hemmelighedsfulde opslag op på de sociale medier med reference til, at der sker noget nyt 26. januar 2020.

Ferie - 29. apr. 2019 - kl. 21:22 Ville gøre noget originalt i lufthavnen: - Det hele værd

Artiklen fortsætter under opslaget ...

På grund af koncerten med Aerosmith gætter flere amerikanske medier på, at det nye slogan bliver 'what happens here, only happens here.'

Las Vegas slogan 'what happens here, stays here' blev skabt i 2003 af Las Vegas Convention and Visitors Authority og reklamebureauet R&R Partners. Ideen var dengang at brande Las Vegas som mere end bare en kasinodestination. Las Vegas skulle også være et sted, hvor voksne kunne rejse til for at opleve ultimativ frihed.

Visit Dubai har skabt en ny reklamefilm,  'A Story Takes Flight', som har flere Hollywood-stjerner med på rollelisten. Video: Visit Dubai Ferie - 22. nov. 2019 - kl. 16:24 Hollywoodstjerner promoverer kontroversielt rejsemål

Sloganet blev hurtigt optaget i populærkulturen, og i dag er det kendt i hele verden. Gennem 15 år har Las Vegas brugt sloganet til at promovere byen i en række reklamefilm.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Las Vegas tiltrækker i stigende grad flere turister til deres store koncerter, hvor både stjerner som Lady Gaga og Drake nu spiller fast.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere