Mennesker har alle dage givet sig i kast med byggeprojekter, som umiddelbart kunne virke umulige. Tag bare pyramiderne i Egypten. I den store Kheops-pyramide vejer hver enkelt af de i alt 2,3 millioner kalkstensblokke i gennemsnit 2,5 ton. De skulle alle formes, flyttes og stables før sidste blok – 30 år efter arbejdet begyndte – kunne placeres på toppen i 146,6 meters højde. Vel at bemærke uden nogen form for hjælp fra motoriserede maskiner.
Det virker umuligt. Og ikke umiddelbart som et projekt, man ville kaste sig ud i i dag.
Lufthavn tvang nybagt mor til at pumpe ud i vedligeholdelsesrum
Sådan er det med mange af verdens mest populære bygninger. De er bygget langt tid før moderne maskinerne kom på banen og tilbød deres hjælp, og det betyder også, at de har været voldsomt dyre at bygge.
Helt præcist hvor mange kroner og øre byggerierne i dag ville have krævet på kontoen, har den canadiske boligrenoveringshjemmeside HomeAdvisor set nærmere på.
Uhelbredelig syg 22-årig siger nej til transplantation for at rejse
Ved at lægge prisen på materialer og nutidens arbejdskraft sammen og medregne inflationen har hjemmesiden vurderet omkostningerne ved syv af verdens mest ikoniske vartegn – nemlig Eiffeltårnet i Paris, Colosseum i Rom, Big Ben i London, Frihedsgudinden i New York, Det Skæve Tårn i Pisa, Kheops-pyramiden i Egypten og kristusstatuen, Cristo Redentor, i Rio de Janeiro.
Frihedsgudinden
Den fakkelbærende kvinde, som står stolt på Liberty Island ud for Manhattans sydspids, er konstrueret af beton, stål og kobber og tog ni år at bygge. I dag ville hendes byggepris svare til overraskende beskedne 8,5 millioner kr.
Eiffeltårnet
Det antennelignede jern-monument i Paris tog to år, to måneder og fem dage at stable på de fire ben. Men med forholdsvis lave materiale-omkostningerne holder prisen sig faktisk ganske rimelig – den høje turistmagnet ville i dag koste 206 millioner kr. at bygge.
Colosseum
Det tog arbejdere ti år at færdiggøre det mægtige amfiteater i Rom. Bygningen er konstrueret i den særlige flødefarvede type kalksten, Travetin, som er typisk i italiensk byggeri. Prisen i dag ville være 2,5 millarder kr.
Fire indlæggelser fik pensionist-par til at sagsøge rejsearrangør
Kheops-pyramiden
Den store pyramide i Giza stod færdig i år 2550 f.kr. Inden da havde titusindevis af arbejdere slidt og slæbt i 30 år for at få trekanten færdig. Den slags arbejdstimer er dyrt i sig selv. Samtidig er værdien af de 2,3 millioner kalksten i konstruktionen også høj. Således bliver den endelige pris for at bygge en Kheops-pyramide også vanvittig – i dag ville den koste svimlende 5,8 milliarder kr.
Se de sidste tre – Det Skæve Tårn, Big Ben, Cristo Redentor – her.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.