Så magtfuldt er det danske pas

Danmark rykker igen op på tredjepladsen over mest magtfulde pas i verden

Hvis du har et dansk pas, så kan du besøge 187 lande visumfrit. Foto: Colourbox
Hvis du har et dansk pas, så kan du besøge 187 lande visumfrit. Foto: Colourbox

Et pas bruges til at krydse landegrænser.

Jo flere grænser en indehaver af et pas kan krydse uden at skulle søge visum, jo mere magtfuldt er rejsedokumentet.

Sidste år kom det danske pas ind på en fjerdeplads over de mest magtfulde pas sammen med Finland, Italien, Spanien og vores svenske naboer. Men i år er vi rykket op på en tredjeplads. Det viser en netop offentliggjort rangliste fra Henley & Partners Passport Index.

Her er en af de sider, som tilbyder at hjælpe danskere med at udfylde ESTA-ansøgningen for 99 dollar mod normalprisen på 14 dollar. Nederst på siden står der med småt, at man kan ansøge via den officielle side for et lavere beløb. Foto: Screendump Ferie - 16. jan. 2019 - kl. 19:36 Danske turister flået: Fuppes af falske sider

Vi kan stadig besøge det samme antal lande i verden, som sidste år - 187 - men andre lande er røget længere ned på ranglisten. Svenskerne kan for eksempel kun besøge 186 lande nu.

Hvert år bliver ranglisten udarbejdet af Henley & Partners. Virksomheden har specialiseret sig i at rådgive rigmænd- og kvinder i planlægningen af, hvilke lande de skal bosætte sig i og søge om statsborgerskab i, hvis de vil have fordelen ved et mobilt pas.

Økonomisk center flytter til Asien
I en globaliseret verden er mobilitet nemlig en kernefaktor for den økonomiske elite.

Se også: Turist overskred visum i Thailand: - Det var 11 dage i rent helvede!

Henley & Partners har udarbejdet ranglisten i 14 år, som baserer sig på data fra International Air Transport Association. I de år har førstepladserne stort set været indtaget af europæiske lande eller USA, men det har ændret sig.

- Der er sket et dramatisk skift i 2018, hvor asiatiske lande har etableret sig som verdensledende, når det kommer til både global økonomisk aktivitet og global mobilitet, skriver Henley & Partners i en pressemeddelelse.

Se også: Skal du til USA? Myndighederne vil tjekke dine profiler på Facebook og Instagram

Japan og Singapore ligger på en delt førsteplads med adgang til 190 lande visumfrit. Vi skal helt tilbage til 2012 for at finde Danmark på førstepladsen.

Bestyrelsesformanden i Henley & Partners, Dr. Christian H. Kaelin, mener, at visumfriheden siger meget mere end, hvor mange lande en statsborger kan rejse til.

Se også: Rusland slækker igen kravene til visum

- Vores research har vist, at når vi taler om 'magtfulde pas', så taler vi om mere end de destinationer, som pas-indehaveren kan rejse til uden at skulle søge om visum. Ofte er der en stærk sammenhæng mellem visumfrihed og andre friheder. Der vil ofte også være en høj grad af investeringsfrihed, et uafhængigt retsvæsen, finanspolitisk sundhed og ejendomsrettigheder i landet.

Top ti over pas med flest og færrest muligheder uden visum

Pas med adgang til flest lande uden visum

1. Japan, Singapore (190 lande)

2. Finland, Tyskland, Sydkorea (188)

3. Danmark, Italien, Luxembourg (187)

4. Frankrig, Spanien, Sverige (186)

5. Østrig, Holland, Portugal (185)

6. Belgien, Canada, Grækenland, Irland, Norge,Storbritannien, USA, Schweiz (184)

7. Malta, Tjekkiet (183)

8. New Zealand (182)

9. Australien, Litauen, Slovakiet (181)

10. Ungarn, Island, Letland, Slovenien (180)

Pas med adgang til færrest lande uden visum

100. Libanon, Nordkorea (39 destinations)

101. Nepal (38)

102. Libyen, Palæstina, Sudan (37)

103. Yemen (33)

104. Somalien, Pakistan (31)

105. Syrien (29)

106. Irak (27)

107. Afghanistan (25)

53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere