Så mange finder kærligheden på flyveturen

Der er dog visse ting, man skal lade være med, hvis man forbedre sine muligheder for at score på flyrejsen, viser ny undersøgelse

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det er ikke altid kun ferieminder, man tager med sig hjem, når man har været ude at rejse. En ud af 50 personer er nemlig også så heldige, at de har fundet kærligheden på vejen.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af den britiske bank HSBC ifølge det amerikanske medie CNN.

I undersøgelsen har HSBC udspurgt 2150 personer fra 141 lande omkring, hvad deres erfaringer er i forhold til at møde 'den eneste ene' på en flyrejse, og her svarer hver halvtredsindstyvende adspurgte altså, at de har prøvet at blive forelsket i en person, som de har mødt godt 10.000 meter oppe i luften.

Derudover svarer halvdelen, at de har haft dybere samtaler med en fremmed på flyet, og hver syvende svarer, at de har formået at opbygge et længerevarende venskab med en person, de har mødt på en flyrejse.

Det er ikke kun gode venskaber eller romantik, som en flyrejse kan være behjælpelig med. Undersøgelsen viser nemlig også, at hele 16 procent af de adspurgte har mødt medpassagerer, som de nu anser for at være en del af deres arbejdsmæssige netværk.

Se også: Romantik i sydens sol: Så mange finder kærligheden på ferien

Det tænder folk af på
Der er dog visse ting, man skal lade være med, hvis man vil have størst chance for at finde kærligheden på vejen til eller fra sin næste ferie.

For selvom 1 ud af 50 mennesker altså har held i kærligheden på flyet, så virker det dog også til, at mange andre ikke sætter lige så stor pris på nærkontakten med fremmede mennesker på flyet.

Ifølge HSBC's undersøgelse vil hele 65 procent nemlig tænde af på personer, der er uhøflige mod flypersonalet, og 46 procent vil vælge en person fra, hvis de drikker for meget alkohol på flyrejsen.

Derudover hader 48 procent, når en medpassager tager skoene af, 37 procent bliver irriteret, når en persons tasker fylder for meget i bagagerummet ovenover sædet og 32 procent bliver sure, hvis personen i sædet ved siden af dem 'tager' armlænet.

Man skal også passe ekstra godt på med sine sovevaner, hvis man vil score på rejsen, for 30 procent bliver frastødt af personer, der sover på ens skulder og 26 procent kan ikke lide, når en medpassager snorker.

Se også: Barfodede passagerer og rygere: Her er de rædselsfulde rejsende

 

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere