Så mange flere penge bruger du på en all inclusive-ferie

Du skal være klar til at punge flere tusinde kroner ekstra ud, selvom du har købt en ferie med alt inklusiv. Det viser ny undersøgelse

Pungen kommer ofte op af lommen, selvom man har købt all inclusive på ferien. Foto: All Over Press
Pungen kommer ofte op af lommen, selvom man har købt all inclusive på ferien. Foto: All Over Press

Pengene får hurtigt ben at gå på under en ferie med all inclusive, selvom du måske tror, at du har betalt for det hele hjemmefra.

Det viser en ny undersøgelse, som den britiske forbrugervirksomhed ’Post Office’ har lavet.

Ifølge The Telegraph, som har fået en indsigt i rapporten, viser tallene nemlig, at fire ud af fem familier bruger 139 pund (knap 1200 kroner) ekstra på hotellet i løbet af ferien, mens ni ud af ti familier bruger 292 pund (knap 2500 kroner) ekstra i lokale supermarkeder og restauranter.

Ifølge undersøgelsen har virksomheden fundet frem til, at familier i visse tilfælde bruger helt op til 735 pund - mere end 6000 danske kroner - ekstra på disse all inclusive-ferier, som altså bliver solgt af rejseselskaberne til en højere pris, da man dermed bliver lovet noget nær ubegrænset adgang til mad og drikkevarer.

- Dette års rapport har fundet frem til, at antallet af familier, der bruger ekstra penge, er steget for ottende år i træk, og selvom dette kan betyde, at folk i højere grad accepterer, at all inclusive har sine begrænsninger, så bliver de ekstra omkostninger altså ved med at overraske folk, siger Andrew Brown fra Post Office til The Telegraph og fortsætter:

- En ud af ti rejsende, som vi talte med, viste forbavselse over ting, de skulle betale ekstra for på deres all inclusive-hotel.

Se også: Dansker på charterferie i Alanya: 'Mafiaboss smed mig ud af hotellet'

Bruger i gennemsnit 3500 kroner
Den britiske virksomhed udspurgte mere end 2000 briter i forbindelse med undersøgelsen og fandt frem til, at familier i gennemsnit bruger 415 pund ekstra i løbet af en all inclusive-ferie. Det svarer til mere end 3500 danske kroner.

Ifølge undersøgelsen er det hovedsageligt cocktails, a la carte-retter og alkoholiske drikkevarer, som ikke hører til all inclusive, rejsende bruger penge på.

Du kan se listen over, hvad og hvor mange penge vi bruger ekstra på en all inclusive-ferie herunder:

Dette bruger vi penge på

Vand på flaske: 190 kroner

Sodavand fra international fabrikat: 256 kroner

Sodavand fra lokal fabrikat: 263 kroner

Vin: 311 kroner

Alkoholiske drikkevarer fra lokal fabrikat: 356 kroner

Alkoholiske drikkevarer fra international fabrikat: 369 kroner

Cocktails: 370 kroner

Snacks: 391 kroner

A la carte-retter: 572 kroner

Kilde: The Telegraph

Se også: Derfor kan all inclusive være spild af penge

57 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere