Så mange timer er europæiske fly forsinket hver eneste dag

Flyforsinkelser i Europa er mere end fordoblet i første halvår af 2018 i forhold til samme periode sidste år

Rejsende i europæiske lufthavne har været ofre for hele 47.000 minutters forsinkelse om dagen indtil videre i 2018. Foto: Tariq Mikkel Khan
Rejsende i europæiske lufthavne har været ofre for hele 47.000 minutters forsinkelse om dagen indtil videre i 2018. Foto: Tariq Mikkel Khan

783.

Så mange timers forsinkelser forårsaget af flyvekontrollen har der været hver evig eneste dag på fly i Europa i det første halvår af 2018, hvilket er mere end en fordobling i forhold til samme periode sidste år.

Det viser nye data fra Eurocontrol ifølge CheckIN.dk.

Det massive omfang af forsinkelser får nu flyselskabernes sammenslutning, International Air Transport Association (IATA), til at efterlyse løsninger fra europæiske regeringer samt fra flyveledelsestjenesterne i Europa.

- Vi er i sommersæsonen i Europa, og rejsende ønsker at komme til deres ferie til tiden, men alt for mange bliver skuffede på grund af forsinkelser i flytrafikken. Vi skulle gøre fremskridt, men omfanget af forsinkelser er dobbelt så stort som sidste år, siger Alexandre de Juniac, IATAs generaldirektør og administrerende direktør, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Der er ingen hurtige løsninger på dette problem, men de nødvendige løsninger er velkendte. Med den korrekte investering og planlægning fra regeringer og flyvelkontroltjenester kan og skal vi gøre det bedre næste år.

Se også: Er flyet forsinket? Sådan indhenter piloten tiden

Derfor bliver flyene forsinket
Ifølge Eurocontrols data har der været hele 47.000 minutters forsinkelse om dagen i første halvdel af 2018 på grund af flyvekontrollen, hvilket helt præcist svarer til 783 timer og 20 minutter, og som er en stigning på 133 procent i forhold til første halvdel af 2017.

En gennemsnitlig forsinkelse ligger på omtrent 20 minutter, hvorimod den længste forsinkelse er nået op på hele 337 minutter - knap 6 timer.

Ifølge IATA skyldes størstedelen af forsinkelserne ting som vejrforsinkelser, strejker, bemanding og kapacitetsmangel, og organisationen kritiserer derfor flyveledelsesjenesterne i Europa for at fokusere på at generere overskud frem for udføre nødvendige investeringer i personale og teknologi.

- Forsinkelse på gund af flyvekontrollen påvirker hele økonomien. På dette tidspunkt, hvor hele Europas konkurrenceevne skal forbedres hurtigst muligt, er disse forsinkelser komplet uacceptable. Rejsende er trætte af det, og forbedringerne bør begynde nu, siger Alexandre de Juniac.

IATA opfordrer i deres pressemeddelelse både EU-Kommissionen, medlemslandene og flyveledelsesjenesterne til at forbedre infastrukturen, forældede arbejdsmetoder og planlægningen af flyvninger samt at de øger kravene til flyvekontrollerne og sanktionerer dem, hvis de ikke overholder kravene.

Primera Air bliver endnu engang kritiseret af Ekstra Bladets læsere. Foto: René Schütze Ferie - 12. jun. 2018 - kl. 23:34 Rejsende raser IGEN over Primera Air: - Det kan ikke være rigtigt

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere