Så meget tjener flyselskaber på din ekstra benplads

Flyselskaberne tjener kassen på kunder, der vil have lidt mere end blot et sæde 

Hvis man vil have komfort på flyrejsen, er det oftest ikke nok blot at købe billetten. Flyselskaberne tjener i stigende grad penge på tilkøb som for eksempel mad, valg af sæde og priority-boarding.
Hvis man vil have komfort på flyrejsen, er det oftest ikke nok blot at købe billetten. Flyselskaberne tjener i stigende grad penge på tilkøb som for eksempel mad, valg af sæde og priority-boarding.

Bagage, ekstra benplads og en bakke med flymad. Det er blot nogle af de ting, som man kan tilkøbe, når man bestiller en flybillet.

Irriterende for kunderne, men flyselskaberne jubler. De tjener nemlig kassen på det.

Endnu et lavprisflyselskab strammer reglerne, når det kommer til håndbagage på flyet. Foto: Ritzau Scanpix Ferie - 22. okt. 2018 - kl. 22:29 Så sker det! Endnu et flyselskab bandlyser håndbagage

I 2018 tjente de 10 største flyselskaber tilsammen 35,2 milliarder dollars (235 mia. kroner, red.) på tilkøbsmuligheder. Det viser en undersøgelse foretaget af IdeaWorks og CarTrawler, to virksomheder der netop beskæftiger sig med flyselskabernes tilkøb.

Det sidste årti er flyselskabernes indtægter på tilkøbene steget voldsomt. I 2007 lød det samlede overskud på 2,1 milliarder dollars (8 mia. kr., red.). 

Amerikanske flyselskaber tjener mest
American Airlines sidder i førersædet, når det kommer til at tjene penge på tilkøb. I 2018 tjente det amerikanske flyselskab, som også er verdens største målt på blandt andet indtjening, 7,2 milliarder dollars (48 mia. kr., red.) på tilkøb.

Overraskende nok kom 77 procent af indtægterne fra loyalitetsprogrammer, der også går under kategorien tilkøb.

Se også: Afsløret i at video-overvåge flytoilet

Loyalitetsprogrammer bliver ofte købt af banker og marketing-virksomheder i USA, der bruger dem til at tiltrække kunder. Flere amerikanske banker sælger for eksempel deres kreditkort med 20.000 point til et flyselskabs loyalitetsprogram. Pointene kan så bruges af deres nye kunder til en flyvetur.

Ifølge undersøgelsen kommer 55 procent af flyselskabernes samlede indtægter fra tilkøb fra loyalitetsprogrammer.

Se også: Ryanair skal betale kæmpe bøde for vildledende bagageregler

Europæiske flyselskaber tjener penge på mad og bagage
Anderledes ser det ud for de europæiske luftfartsselskaber. Ryanair har for eksempel ikke noget loyalitetsprogram. Alligevel er Ryanair det europæiske selskab, der tjener mest på tilkøb. I 2018 tjente det irske flyselskab således 2,8 milliarder dollars (knap 19 mia. kr., red.).

Tyske Lufthansa og fransk-hollandske AirFrance-KLM kommer lige efter Ryanair. De tjente henholdsvis 2,6 og 2,5 milliarder dollars i 2018. Hovedparten af disse indtægter kom fra tilkøb som for eksempel flymad, bagage og valg af flysæde.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere