Sådan er du stillet, hvis du skal på ferie

Vinterens udlandsrejser er usikre grundet den nye corona-variant. Vi giver dig et overblik over, hvordan du sikrer dig bedst muligt

Det kan komme til at koste dyrt, hvis du ikke er opmærksom på reglerne i forbindelse med udlandsrejser til vinter. Arkivfoto: Andy Wong/Ritzau Scanpix
Det kan komme til at koste dyrt, hvis du ikke er opmærksom på reglerne i forbindelse med udlandsrejser til vinter. Arkivfoto: Andy Wong/Ritzau Scanpix
Følg Ferie

Har du planlagt en tur udenlands indenfor de næste par måneder? Så er du nok allerede opmærksom på den nye corona-variant.

Usikkerheden omkring den nye virusmutation betyder, at lande verden over overvejer at lukke deres grænser eller har udskudt planerne om at åbne for turister.

Spørgsmålet er, hvordan man så er stillet, hvis man planlægger at rejse udenlands inden for en overskuelig fremtid. Hvordan er man dækket i tilfælde af ombooking eller aflysning?

Her giver Ekstra Bladet svar på de centrale spørgsmål, der kan opstå, i forbindelse med rejser i coronaland: 

Vær opmærksom på din ferietype
Du er stillet forskelligt alt efter, hvilken slags ferie du har bestilt. Fælles er dog, at det er rejse- eller flyselskabet, der skal aflyse. Hvis du aflyser din rejse på grund af utryghed, får du altså ikke pengene retur.

Har du for eksempel bestilt en pakkerejse, så handler det om at vente på rejseselskabet og Udenrigsministeriets udmelding om din rejsedestination. Hvis rejsen ikke kan gennemføres, så skal rejseselskabet nemlig refundere dine penge. Hvorvidt den kan gennemføres, afhænger af Udenrigsministeriets vurdering.

En pakkerejse er defineret ved, at du samtidig køber mindst to ydelser eller produkter hos samme udbyder. Det kan for eksempel være fly og hotel. I det tilfælde er rejsen omfattet af pakkerejseloven.

Penge kan gå tabt
Hvis du selv har arrangeret din rejse, så er der flere muligheder, hvis flyet skulle blive aflyst. Enten kan du ombooke, tage imod et gavekort eller få pengene retur.

Du kan dermed sagtens vælge at se tiden an og afvente Udenrigsministeriets vurdering, hvis du har is i maven og satser på at komme afsted. Pengene for flyrejsen er ikke tabt ved aflysning.

Hvis du derimod har arrangeret et hotelophold selv, så skal du selv kontakte det pågældende hotel for at høre om muligheden for at få refunderet beløbet.

Det kan desuden godt betale sig at undersøge, om rejseselskabet er registreret i Rejsegarantifonden, inden du bestiller din ferie. De kan hjælpe dig i tilfælde af, at rejseudbyderen eller flyselskabet går konkurs, for eksempel hvis du strander i udlandet.

Husk rejseforsikring
Husk at tegne en rejseforsikring, hvis du planlægger en smuttur ud af landet til vinter. Hvis din destination vælger at lukke for turister, så dækker din rejseforsikring i mange tilfælde, hvis landets grænser var åbne, da du bookede din rejse.

Vær dog opmærksom på din forsikringspolice for at sikre dig, at du er dækket tilstrækkeligt. Flere forsikringsselskaber har ændret deres standardpolicer i forbindelse med coronapandemien, så her kan det godt betale sig at være ekstra forsigtig.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger opdateres fortsat med gældende regler, men her skal du også være opmærksom.

Det er nemlig sådan, at Udenrigsministeriet ikke længere farvelægger deres rejsevejledninger på baggrund af, hvordan smitten udvikler sig og i forbindelse med eventuelle indrejserestriktioner.

Det har ellers været en fast procedure under store dele af pandemiens forløb, men fra den 15. oktober fjernede Udenrigsministeriet den funktion i rejsevejledningerne, så de ikke længere farves efter coronasmitten i et givent land.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.