Sådan får du den bedste afbudsrejse

Priserne på rejser er steget gevaldigt på grund af det dårlige danske sommervejr, men der er hjælp at hente, hvis rejsetrangen er stor og pengene små

Cleopatra Beach i Alanya i Tyrkiet. Foto: Look/Ingolf Pompe
Cleopatra Beach i Alanya i Tyrkiet. Foto: Look/Ingolf Pompe

Slagpriserne på afbudsrejser skal man spejde længe efter i disse dage, hvor danskerne flygter ud af landet for at få lidt sol og varme, efter Danmark er blevet overtaget af regn og lunkne temperaturer.

For blot et par uger siden kunne man komme en uge sydpå for ikke mere end 6-700 kroner, men ifølge rejsesøgemaskinen Travelmarket er priserne nu steget til 3000 kroner.

Det viser et pristjek, Travelmarket har foretaget for Ekstra Bladet.

- Priserne ligger så højt, da efterspørgslen på rejser er meget stor. Vi er gået ind i den absolutte højsæson, og da vi ikke rigtigt har haft godt sommervejr i Danmark i juli er der ekstra mange, der gerne vil tage på ferie under sydens sol, siger Ole Stouby, der er direktør for Travelmarket.

Sådan undgår du kakerlakker og klamme hoteller på ferien

Book all inclusive
Men selvom det ser lidt gråt og trist ud i forhold til priserne, så er der dog hjælp at hente, hvis man stadig gerne vil undgå at skulle tømme sin sparegris.

For hvis du betaler lidt ekstra for rejsen, så kan du få turen med all inclusive, og ifølge Ole Stouby er det en rigtig god idé, da man derfor bedre kan holde styr på sine finanser og stadig gå amok i buffeten og drikkevarerne, der ellers ofte trækker tænder ud økonomisk.

Rejser i uge 29:

Billigste rejser fra:

- København fra kr. 3.098,- (Tyrkiet)

- Billund fra kr. 3.299,- (Tyrkiet)

- Aalborg fra kr. 3.398,- (Tyrkiet)

 

4-stjerner:

- København fra kr. 3.648,- (Tyrkiet)

- Billund fra kr. 3.796,- (Tyrkiet)

- Aalborg fra kr. 3.496,- (Tyrkiet)

 

4 stjernet All inclusive:

- København fra kr. 4.556,- (Tyrkiet)

- Billund fra kr. 4.795,-  (Tyrkiet)

- Aalborg fra kr. 4.696,-  (Tyrkiet)

Kilde: Pristjek fortaget af Travelmarket

Vent til august
Er priserne alligevel for høje, så kan du med langt større fordel vente med at rejse i august.

Her falder priserne nemlig igen gevaldigt.

Kan du vente til årets ottende måned, så kan du lige nu købe rejser for helt ned til 1396 kroner for en uge under solen.

Derfor skal du droppe håndcreme inden sikkerhedstjekket

9 kommentarer
Vis kommentarer