Sådan fejrer flyselskaber kvindernes internationale kampdag

Nogle flybesætninger har bestået kun af kvinder, mens andre har droppet den obligatoriske makeup og nederdel

Stewardesser kan i dag fejre Kvindernes Internationale Kampdag. Foto: AP Photo/Marina Lystseva
Stewardesser kan i dag fejre Kvindernes Internationale Kampdag. Foto: AP Photo/Marina Lystseva

8. marts fejrer hele verden kvindernes internationale kampdag med politiske taler, bekendtgørelser og handlinger - og således gør også flyselskaberne.

I denne uge meddelte både Air Lingus og Virgin Atlanic, at de ikke længere ville påkræve deres kvindelige kabinepersonale at bære makeup eller iklæde sig nederdele, mens et flyselskab på dagen har valgt at flyve med en besætning kun bestående af kvinder.

Se også: Vidste du det? Så vilde er makeup-reglerne for stewardesser

The Independent har lavet en oversigt.

Norwegian:
Det skandinaviske lavprisselskab har i forbindelse med dagen valgt at ære det feminine køn ved at male ikoniske kvinder på halefinnerne.

Norwegian har i forvejen malerier af både mænd og kvinder, heriblandt forfatter Karen Blixen og den danske skuespiller Asta Nielsen, men vil nu tilføje otte kvinder mere.

- Vores halefinne-helte fejrer de, der har været beundret for deres bedrifter, som pionerer i deres felt og som har inspireret fremtidige generationer, siger Anne-Sissel Skånvik, kommunikationschef for Norwegian.

Forfatter Virginia Wolf og kvinderettighedsaktivist Emmeline Pankhurst er blandt finnernes nye ansigter.

Ethiopean Airlines:
Flyvninger med Ethiopean Airlines fra Addis Ababa til Stockholm og Oslo er i dag blevet fløjet af kvinder. Og her menes ikke kun besætningen. Både piloterne, kabinepersonalet, medarbejdernes på jorden samt flyveledere og cateringpersonale består af kvinder Det er første gang i flyselskabets historie. Luftfartsselskabet har dog fløjet med kun-kvindelige besætninger tidligere.

- Vi er utroligt beærede over, at vi har banebrydende kvinder i alle aspekter af vores luftfart, siger Ethiopian Airlines' koncernchef Tewolde GebreMariam.

Se også: Hotel lagde menstruations-lagen på Facebook: 'Haj-uge'

British Airways:
Det britiske flyselskab har valgt at fejre dagen ved at invitere 100 skolepiger fra Sydøstengland til dets træningscenter i håbet om at inspirere dem. Pigerne fik blandt andet mulighed for at prøve deres flysimulator.

Flyselskabet håber, at det vil få flere kvinder til at drømme om at blive piloter, siden kvinder er underrepræsenterede i industrien.

Kun seks procent af piloterne hos British Airways er kvinder.

Flyselskabets tilføjede desuden filmene 'Wonder Woman' og 'Battle of the Sexes' til deres underholdning ombord.

Virgin Atlantic:
Udover at have fjernet reglerne om obligatorisk makeup og nederdele hos Virgin Atlantic i denne uge, så har de også lanceret en konkurrence, hvor de heldige (k)vinder har muligheden for at vinde gratis billetter til den caribiske ø St. Lucia.

St. Lucia er det eneste land i verden opkaldt efter en kvinde. Det er derfor også kun kvinder ved navn Lucy eller Lucia, der kan deltage i konkurrencen.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen